Hannibal Andersen har skabt en serie nye værker til udstillingen Standardudstyr i Danske Grafikeres Hus. Værkerne består af dele fra udtjente, standardiserede legeredskaber, som er monteret på væggene i nye visuelle sammenstillinger.
I 1960’erne drømte Tom Lindhart, ligesom mange andre kunstnere gjorde dengang, om at gøre billedkunsten tilgængelig for flere. Da han opdagede, at børn elskede at lege på hans skulpturer, besluttede han sig for at komme dem i møde. Som en
reaktion på tidens grå, kantede og repetitive betonbyggerier, der skød i vejret i den periode, skabte han farverige, kurvede legeskulpturer, der med deres organiske former og fjedrende bevægelser bidrog med kontrast, identitet, nye rytmer og
muligheder for leg i boligområderne.
reaktion på tidens grå, kantede og repetitive betonbyggerier, der skød i vejret i den periode, skabte han farverige, kurvede legeskulpturer, der med deres organiske former og fjedrende bevægelser bidrog med kontrast, identitet, nye rytmer og
muligheder for leg i boligområderne.
De skulpturelle legeredskaber blev en succes, og med hjælp fra en ven med forretningssans blev de sat i masseproduktion under navnet Kompan. Siden da er virksomheden vokset til en gigant, der hver måned designer, producerer og installerer mere end 1.000 legepladser og fitnessanlæg i over 90 lande.
Gennem årtier har Kompan og mindre konkurrenter som Ledon skabt et omfattende marked for udendørs leg og opbygget løsninger, der gør det nemt og bekvemt at bestille og installere en legeplads. De har sat høje standarder for funktionalitet og sikkerhed, men undervejs er legeskulpturerne blevet reduceret til »udstyr«, der skal løse et problem effektivt.
Ud over at være en del af vores fælles visuelle omgivelser er legepladser centrale dannelsesmiljøer for børn, hvor de udvikler deres sociale og motoriske evner og æstetiske sans. Man kan i den sammenhæng spørge, hvilke muligheder for leg og udvikling af fremtidens subjekter og fællesskaber de standardiserede omgivelser tilbyder, og hvilke de begrænser.
Det er i dialog med den masseproducerede leg, at værkerne i udstillingen folder sig ud. Som en leg med udstyrets former, farver og sammensætning præsenterer (de)kompositionerne på væggene udstyrets dele i et stadie mellem afvikling og opbygning på et todimensionelt plan. Afmonterede, flade, parate.
Foruden de vægmonterede værker vil der i løbet af udstillingen blive produceret linoleumstryk på Danske Grafikeres Hus’ trykpresse. Trykkene tager udgangspunkt i spontane arrangementer af værkernes bestanddele og viderefører undersøgelsen af
standardiseringens former, begrænsninger og muligheder.
standardiseringens former, begrænsninger og muligheder.
Kilde:
Danske Grafikeres Hus
Danske Grafikeres Hus
