Fernisering – Hart Lëshkina: Boy World Effigy II

fredag 10 okt 2025 kl 18 - 00

Installationen udfolder sig som en fragmenteret sammenklipning af korsekvenser og urovækkende hverdagsscener hentet fra kordrengenes dagligdag.

Hart Lëshkina, Boy World Effigy II. Foto: O-Overgaden/Hart Lëshkina

Installationen udfolder sig som en fragmenteret sammenklipning af korsekvenser og urovækkende hverdagsscener hentet fra kordrengenes dagligdag.


info

Fernisering – Hart Lëshkina: Boy World Effigy IIfredag 10 okt 2025 kl 18- 00
Gratis

I Boy World Effigy II forvandler kunstnerduoen Hart Lëskhina et af Danmarks historiske kor, Herning Kirkes Drengekor, til både filmisk indhold og metafor i en multikanals video- og lydinstallation, der undersøger de skrøbelige grænser mellem individualitet og kollektiv kontrol. Ved at sløre grænsen mellem ritual og virkelighed, harmoni og dissonans, sætter film- og lydværket fokus på identitet og magt og kaster lys over den stille men undertrykkende ensretning, som kollektive tilhørsforhold ofte kan skabe.
Installationen udfolder sig som en fragmenteret sammenklipning af korsekvenser og urovækkende hverdagsscener hentet fra kordrengenes dagligdag. Stemmerne, der harmonerer og drengenes synkroniserede bevægelser fremhæver traditionens polerede glans og peger på deres samhørigheden som ensemble, mens pludselige brud – disharmoniske toner, uregerlige bevægelser og øjeblikke af trods – får illusionen om et uniformt fællesskab til at sprænge. I disse dissonanser træder identitetens ustabilitet og individets tvetydige handlekraft inden for kollektive strukturer frem. Drengekoret bliver ikke blot et rum for lyd og bevægelse, men en levende prisme, hvor kollektivets hierarkier, gruppepres og kontraster synliggøres.
Hart Lëskhinas fragmenterede komposition gør op med den lineære fortælling og inviterer i stedet beskueren til at navigere mellem ligheder og forskelle, og destabiliserer linjerne mellem hverdagens virkelighed og rituel performance, autenticitet og iscenesættelse.
I sin kerne stiller Boy World Effigy II flere presserende spørgsmål: Hvem udøver kontrol i en kollektiv performance? Hvor er magten placeret – i dirigentens kommando, i gruppens synkroniserede krop eller i den enkelte stemme, der vakler eller bryder ud? Hvornår bliver imitation et ægte udtryk for et selv? Disse spørgsmål sender et ekko langt ud over kortraditionen med resonans i det medierede landskab, som vores samtidskultur udgør, hvor elementer som mimen eller gentagelser, overvågning og selviscenesættelse former identiteter.
Ved at rekontekstualisere den historiske institution som drengekor udgør, kaster Hart Lëskhina lys over de overgangsrum og tærskler, der adskiller harmoni fra tvang, enhed fra udslettelse, iscenesættelse fra autentisk selv. Installationens omsluttende struktur modsætter sig en afsluttende form og efterlader publikum i et spændingsfelt midt i kollektivitetens modsætninger – dens tryghed og dens omkostninger. Boy World Effigy II placerer sig således som en meditation over nutidens prekære vilkår for handlekraft og tilhørsforhold.
Boy World Effigy II får premiere den 10. oktober 2025 som en særudstilling/særarrangement på O – Overgaden i København og er kurateret af Anna Frost.
Kilde:
O-Overgaden

Adresse
O—OvergadenOvergaden Neden Vandet 17
1414 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13:00 - 18:00
Onsdag: 13:00 - 18:00
Torsdag: 13:00 - 20:00
Fredag: 13:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej , men der er trappelift
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja