Galleri Bo Bjerggaard præsenterer Helene Appels første soloudstilling i galleriet In the Open. Appels malerier undersøger almindelige, ofte oversete genstande fra hverdagen. Gennem hendes særlige tilgang smelter overflade, materiale og illusion sammen og udvisker grænsen mellem maleri og virkelighed. Hvert værk kalder på sine egne teknikker og materialer, så maleriet bliver mere end blot en gengivelse af sit motiv. Hendes værker inviterer os til at se nærmere på det velkendte og opdage det uventede og gådefulde i hverdagens verden.
"En dyne. En kuvert. Et afløb. En bog. Et musehul. En vask. Det er tydeligt til stede, malet i naturlig størrelse, 1:1, som et insekt fastgjort til en opslagstavle. Det er gjort tilgængeligt for os. Det er blevet forberedt, så vi kan se det. Det er udstillet. Malerierne fremstår enkle, klare og ligefremme. Der er ingen vovede penselstrøg, ingen tricks. Som en mesterlig tryllekunstner viser hun os præcis, hvad hun gør, og vi tror, vi ved, hvad der foregår. Hvis bare det var så enkelt.
I Appels malerier smelter overfladen og illusionen sammen. Maleriet er ikke en gengivelse af tingen på maleriets glatte overflade. Det er vævet ind i maleriets materielle væsen. Maleriet bliver til tingen i en forvandlet skikkelse. Hendes arbejdsmetode og maleriske tilgang fornyes for hvert motiv. Appels tilgang, materialer og teknikker afhænger af den genstand, hun ønsker at fremstille. Til fiskenes kolde, fugtige overflade anvender hun voksagtig enkaustisk maling. Hun bruger akvarel til at indfarve sækkelærred, når hun gengiver tekstiler. Overfladens vævning og tyngde – hvad enten det er fint linned eller groft sækkelærred – bliver en del af motivet. Farven på den valgte overflade gør en stor del af arbejdet i malerierne. Det linned, bomuld eller sækkelærred, hun maler på, skjules ikke af maleriet. Det er det synlige sted, hvor maleriet finder sted – scenen – og til tider, i det samme maleri, en integreret del af det, der afbildes. Overfladen er en aktiv stemme i det sprog, hun bruger til at overbevise os om nærværet af det afbildede.
Lad os stille et andet enkelt spørgsmål: Hvor begynder malerierne? Vi antager naturligvis, at hun ser en ting i verden, som interesserer hende, og beslutter sig for at male den. Ikke? Tja. Lad os tage maleriet af et stykke stribet stof med en lynlås, der står delvist åben. Det eksisterede først som en idé; hun så det for sit indre blik. Derefter købte hun noget stof og en lynlås og syede dem sammen. Så malede hun de farvede striber på stoffet. Det gjorde hun for at kunne male et billede af de farvede striber på det stof, hun netop havde skabt, udelukkende med det formål at kunne male det. Det er dét, jeg mener, når jeg taler om forvandling og manifestation. Maleriet påvirker ikke kun sig selv, det påvirker også verden. Hvad kommer før, og hvad kommer efter? Hvad er mest virkeligt, hvad eksisterer mest? Stoffet, der blev skabt som motiv for maleriet, eller maleriet af det? Det er svært at adskille dem.
Malerierne skjuler intet, men forbliver alligevel gådefulde. Hvordan det kan lade sig gøre, samtidig med at alt præsenteres så tydeligt, er mig en gåde. Ved at vise os oversete dele af verden, klart og nøgternt, minder hun os om, hvor lidt vi egentlig ved. Om hvordan selv de enkleste ting stadig kan rumme mystik, magi og forundring." – uddrag fra udstillingstekst skrevet af kunstner og forfatter David Risley.
Kilde:
Galleri Bo Bjerggaard
Galleri Bo Bjerggaard