Ved folketingsvalget i marts var der stort fokus på landbruget og vores fælles natur: Diskussioner om drikkevand, grise, ulve og "jernmarker" satte dagsordenen. Det er tydeligvis mere relevant end nogensinde før at reflektere over vores fælles opfattelse af, hvad ordet "natur" betyder for os, hvordan vi bruger det til dagligt, og hvordan det har afgørende betydning for, hvordan vi behandler dyr og planter, og alle andre dele af det, vi kalder "natur".
Jacob Juhls udstilling Forestil dig et træ er en sanselig invitation til at reflektere over, hvad vi mener, når vi siger "natur", og hvad det betyder for, hvordan vi behandler denne natur. Er naturen bare et sted, hvor vi kan gå en tur og så tage hjem igen? Er naturen et navn for alt levende? Eller er materialerne i en iPhone også natur? Er en gris natur? Ville vi overhovedet kunne genkende naturen, hvis vi rejste 100 år frem i tiden?
Udstillingen er en kunstig skov, lavet af lægter, grene, grønne plastikblade og orange transportremme. I skoven bor sære hybridvæsener i skrappe farver, der tilsyneladende er en blanding af organiske og kunstige former. I skoven høres fugle og vind i træerne, som lyder både velkendt og fremmed på samme tid.
Som supplement til udstillingen udgives et katalog med et hav af spørgsmål, både underfundige og dumme spørgsmål, der rusker op i vores forhold til naturen, og til os selv som natur:
Er ulve mere naturlige end mennesker?
Kan køer have en "mavefornemmelse" i alle fire maver?
Lytter du til din mavefornemmelse? (Lytter den til dig?)
Er alle dine ønsker i virkeligheden bare instinkter?
Vi deler 50% DNA med bananer, så hvorfor vokser vi ikke på træer?
Ville træerne kramme os, hvis de havde arme?