Fernisering – Jørgen Carlo Larsen: Veje at gå

torsdag 5 mar 2026 kl 16 - 19

Installationen er en ad hoc proces bestående af sammenhænge og forskydninger, undersøgelser, grundige overvejelser, sammenfald og lavpraktiske tilfældigheder. Et billede på en proces, der her tager ophold i en hjørnebutik i Eriksgade.

København

Installationen er en ad hoc proces bestående af sammenhænge og forskydninger, undersøgelser, grundige overvejelser, sammenfald og lavpraktiske tilfældigheder. Et billede på en proces, der her tager ophold i en hjørnebutik i Eriksgade.


info

Fernisering – Jørgen Carlo Larsen: Veje at gåtorsdag 5 mar 2026 kl 16- 19
Gratis

Udstillingen Veje at gå af billedkunstner Jørgen Carlo Larsen er en rumlig komposition, der med udgangspunkt i et traditionelt abstrakt billedsprog, sidestilles med observationer fra nære omgivelser. Det kan være steder i afskygninger, som ved et tilfælde, uden forudgående metode, eller bevidst handling, præget af uforudsigelighed og manglende systematik. Disse materialesammenstillinger bliver til noget, Jørgen Carlo Larsen i mangel af bedre kalder 'Gadeskulptur'.
I gadeskulpturen dannes nye historier. Den vækker erindringer, åbner for en række af associationer, og der opstår nye betydninger. En arbejdsmetode kan for Jørgen Carlo være at bruge elementer fra gadeskulpturen, og bringe den ind i udstillingens bearbejdede abstrakte æstetik.
Som samplede improvisationer der danner en ny poetisk æstetik. Et af Jørgen Carlos interesseområder har været overgangene mellem natur og urbanitet. Her med potteplanten som billede på flytning af noget fra naturen med ind i byen.
Flere skulpturer på udstillingen er beton støbt i plasturtepotter, fundet, og brugt som form. Her aftegnes den indvendige side af urtepotten. Megen billedhuggerkunst er figurer støbt i form, efter modellerede figurer. Aftrykkene fra urtepotter åbner for associationer til planter. På Veje at gå bliver det i form af kaktusser, som ofte fremstår med skulpturelle kvaliteter. Kaktusser plantet i restaurerede ødelagte urtepotter, der er fundet i containere, og klinket. Reparationer, ombygninger og genbrug af materialer, kendetegner også arbejdet.
Centralt i udstillingen står en stor konkret trækonstruktion udført i skillerumslægter, et arkitektonisk abstrakt element. Byen ind i rummet, mønstre og abstrakte linjer, der gentager sig i en række små oliemalerier, som er blevet til sideløbende med de skulpturelle arbejder, og understreger udstillingens titel.
Kilde:
Prospekt

Adresse
ProspektEriksgade 15
1708 København V

Åbningstider
Torsdag, fredag, lørdag:
14.00 - 18.00
samt efter aftale

Entre pris
Gratis adgang.

Niveaufri adgang: Prospekt ligger i gadeplan, men har et trin ned til udstillingsrummet.
Handicaptoilet: nej
Gratis for ledsager: ja