Fernisering – LAND

fredag 25 sep 2026 kl 16 - 18

Otte kunstnere undersøger i denne udstilling land forstået både som et konkret område, der kan kortlægges, og som et imaginært rum for det ukendte.

Birthe Dabelstein: Danmarkskort. Kredit: Birthe Dabelstein

Otte kunstnere undersøger i denne udstilling land forstået både som et konkret område, der kan kortlægges, og som et imaginært rum for det ukendte.

Udstillingen LAND er skabt af kunstnerne Birgitte Hvitved Dall, Kirsten Schmidt Nielsen, Lisbeth Hulgaard, Marie Kaarøe, Pia Rauff, Vibeke Gøtzsche, Maria Ehlert og Birthe Dabelstein. Sammen udforsker de gennem maleri, grafik, broderi, skulptur, keramiske relieffer betydninger af land som både et konkret og forestillet sted.
Land er den faste substans under vores fødder, der ligger over havets overflade. Landet steg op af havet for 3,5 mia. år siden, født af klodens urolige indre. Siden menneskets opståen har vores rastløse fødder bragt os til de fjerneste steder på kloden. Uanset hvor vi er havnet, har vi været en entreprenant medskaber, der ikke bare lever på, men også aktivt laver om på landmasserne. I menneskehedens tidsalder er vi blevet en ejendomsadministrator, der assisteret af skelpæle og grafiske kort trækker grænser, der indvirker på vores oplevelse af fællesskab, identitet og magtforhold.
Vi lever nu i landskaber, der er formet af os og hvor det meste af kloden er opdelt efter funktion og ejerskab. I en verden, hvor mennesket har kortlagt alt, hvad der er at kortlægge, må fantasien om det ukendte leve videre i menneskets kunst, som et sidste Terra Inkognitia.
Kunstnerne vil være tilstede i hele udstillingsperioden, ligesom Kubus Albas værksteder er åbne for
publikum.
Udstillingens åbningstider: torsdage – søndage fra kl. 14.00 – 17.00.

Adresse
Kunstnerforeningen Kubus AlbaL. A. Rings Vej 54
8270 Højbjerg

Åbningstider
Se website for åbningstider