Med udstillingen Lagoon vender Lars Christensen tilbage til en gestus, der er næsten 20 år gammel: Papiret perforeres med tusindvis af små huller, hvorigennem tynde tråde af maling presses ud og samler sig til én masse af fine, spinkle tråde.
En vedvarende undersøgelse af materialets bristepunkt, sammenhængskraft og gradvise tilstandsændringer udfolder sig på tværs af syv frit ophængte værker på papir, hvor teknik, farve og udtryk forenes i udstillingens metaforiske titel. De syv farver, der i deres udgangspunkt er flade og entydige, forvandles, idet de presses gennem hullerne, bliver fysiske og møder rummets lys og skygge – svævende mellem det, øjet samler til én sammenhængende flade, og det, det kan se igennem.
Uddrag af udstillingstekst af Camilla Mosekjær Christensen.
Kilde:
2112
2112