Fernisering – Lars Jonsson: I want to live in this happy ending forever

lørdag 28 jun 2025

Den dobbelt betydning af ’Happy Ending’ bliver nu konceptet for Lars Jonssons overtagelse af ODP3, hvor de joviale og lette konnotationer fra Hollywoodfilm blandes med de mere dunkle og problematiske associationer omkring sexkøb.

København
Foto: Lars Jonsson

Den dobbelt betydning af ’Happy Ending’ bliver nu konceptet for Lars Jonssons overtagelse af ODP3, hvor de joviale og lette konnotationer fra Hollywoodfilm blandes med de mere dunkle og problematiske associationer omkring sexkøb.


info

Fernisering – Lars Jonsson: I want to live in this happy ending foreverlørdag 28 jun 2025
Gratis

Ideen til konceptet for udstillingen kom i kølvandet på en artikel som Lars Jonsson læste i en bergensk lokalavis. Artiklen beskriver at 75% af Bergens Thaimassage-klinikker tilbyder ’Happy Ending’ som ydelse. Dette fik Lars Jonsson til at studse over den dobbelt brug af termen ’Happy Ending’, der som bekendt også bruges om film, der ender lykkeligt.
Den dobbelt betydning af ’Happy Ending’ bliver nu konceptet for Lars Jonssons overtagelse af ODP3, hvor de joviale og lette konnotationer fra Hollywoodfilm blandes med de mere dunkle og problematiske associationer omkring sexkøb.
Med humor som et bevidst greb til at udfolde den mærkværdige dobbeltbetydning, vil Lars Jonsson skabe og udstille en installation samt skrive og udføre en performance for publikum under sit udstillingsophold og kunstnerresidency hos ODP3.
I de sidste 5 dage af juni kan du opleve Lars’ arbejde udfolde sig på ODP3 til open studio og til fernissage med performance.
Udstillingen er støttet af Vesterbro Lokaludvalg og Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune
Åbningstider
Torsdag 26. juni 13-16 (open studio)
Fredag 27. juni 13-16 (open studio)
Lørdag 28. juni 12-16. Fernissage. Performance kl. 13:00.
Søndag 29. juni 13-16 (open studio)
Mandag 30. juni 13-16 (open studio)
Kilde:
ODP3

Adresse
ODP3Onkel Dannys Plads 3, Copenhagen 1711

Åbningstider
Tor-lør: 12-16
og efter aftale

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej