Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere udstillingen Min Amorfe Have med den danske kunstner Laura Astrup Larsen i galleriets projektrum. Udstillingen består af farverige skulpturer og væg-relieffer i keramik.
Min Amorfe Have udfolder sig som et sanseligt landskab i konstant forvandling, hvor noget har slået rod og overtaget Projekt Rummet hos Galleri Christoffer Egelund. Rummet fremstår ikke længere som et klassisk udstillingsrum, men som et sted, hvor en ny ukendt organisme synes at være vokset frem, som om bygningen har stået forladt længe nok til, at noget andet har taget over.
Med udstillingen inviterer Laura Astrup Larsen beskueren ind i et scenografisk univers, hvor nysgerrigheden ikke blot vækkes, men bliver en måde at orientere sig på. Beskueren bliver gjort til opdagelsesrejsende i et ukendt landskab. Med afsæt i botanikken, men med brud på naturens egen logik, skaber Laura et landskab af dynamiske former som på en og samme tid virker både genkendelige og fremmede - som nye arter, der hele tiden er i færd med at blive til.
Med udstillingen inviterer Laura Astrup Larsen beskueren ind i et scenografisk univers, hvor nysgerrigheden ikke blot vækkes, men bliver en måde at orientere sig på. Beskueren bliver gjort til opdagelsesrejsende i et ukendt landskab. Med afsæt i botanikken, men med brud på naturens egen logik, skaber Laura et landskab af dynamiske former som på en og samme tid virker både genkendelige og fremmede - som nye arter, der hele tiden er i færd med at blive til.
Gennem materialekombinationer i keramik, glas og tekstil inviterer hun de besøgende til at genfinde deres barnlige undren. Materialerne modsiger ofte deres eget udtryk: Det, der ved første øjekast fremstår blødt, viser sig at være hårdt. Det, der synes flydende og organisk, er i virkeligheden fastfrosset. Disse forskydninger skaber en vedvarende spænding i mødet med værkerne og inviterer til en langsommere, mere undersøgende måde at se på.
Med titlen Min Amorfe Have åbner Laura samtidig op for flere lag af forståelse i værket. Begrebet amorf betegner noget uden fast form eller entydig struktur; organismer og vækster, der udvikler sig uregelmæssigt, bølgende og flydende frem for symmetrisk og kontrolleret. Det T amorfe bryder med den matematiske perfektion, forbinder vi ofte med naturens eksperimenterende og uforudsigelige kraft. Her bliver amorfe et billede på noget levende og konstant foranderligt.
I kunsten og poesien bruges “det amorfe” ofte til at spejle indre tilstande præget af opløsning, drømme eller transformation, men også som et opgør med den traditionelle, “pæne” form. Det ser vi blandt andet i surrealismen, hvor det velkendte glider over i noget fremmed og uafklaret. På samme måde udfordrer Lauras organiske gevækster vores behov for orden og entydighed. De insisterer på det uafsluttede, det flydende og det ukontrollerbare og inviterer os til at opholde os i det formløse, hvor betydning og form hele tiden er i bevægelse.
I kunsten og poesien bruges “det amorfe” ofte til at spejle indre tilstande præget af opløsning, drømme eller transformation, men også som et opgør med den traditionelle, “pæne” form. Det ser vi blandt andet i surrealismen, hvor det velkendte glider over i noget fremmed og uafklaret. På samme måde udfordrer Lauras organiske gevækster vores behov for orden og entydighed. De insisterer på det uafsluttede, det flydende og det ukontrollerbare og inviterer os til at opholde os i det formløse, hvor betydning og form hele tiden er i bevægelse.