I udstillingen Worn Out tager Louise Bonde-Hansen udgangspunkt i egne oplevelser af vedvarende udmattelse som et livsvilkår. I en samtid præget af optimering, effektivitet og omstillingsparathed kan det være let at føle sig utilstrækkelig og defekt, når kroppen ikke følger med. Udstillingen udspringer af denne erfaring og af behovet for at minde sig selv om, at hvile ikke er noget, man skal gøre sig fortjent til.
Udstillingens motiver kredser om drivkraft, potentiale og restitution og afspejler en tilstand af at pendulere mellem rastløshed og udmattelse. I You’ll Come to See Just What I Can Be fremstilles væddeløbshunde i en koncentreret energiudladning, i en spurt, i bevægelse. Deres fart og målrettethed peger på forestillingen om at indfri sit potentiale, men også på behovet for restitution, der følger efter en maksimal kraftanstrengelse.
I værkserien Fattigmandsfakkel bliver vitalitet og målrettethed - her i form af en flamme - afbildet som noget flygtigt og utilregneligt, der let kan brænde ud. Hvor disse værker kredser om energi og forbrug af kræfter, undersøger værket Surrender hvilen som en aktiv overgivelse. På puden ses aftrykket af et baghoved efter, at nogen netop har rejst sig. Værket peger på det at give efter for tyngdekraften og underlaget og for en stund slippe kravet om at være i bevægelse og holde sig selv.
På tværs af værkerne undersøger Bonde-Hansen forholdet mellem ambition og overgivelse, præstation og restitution. Udmattelse bliver ikke blot en tilstand, der skal overvindes, men et sted, hvor spørgsmål om omsorg, begrænsning og tid kan opstå.
Hun arbejder undersøgende med materialers og objekters kulturelle og kropslige associationer og det sanselige forbindes ofte med det intime og forgængelige. I Worn Out forskydes denne interesse mod kroppens grænser og begrænsninger. Udstillingen undersøger dermed, hvordan det levede og sanselige kan have værdi uden nødvendigvis at skulle omsættes til præstation.
Kilde:
Contemporary 10
Contemporary 10