Billedkunstner Maya Peitersen tager i sin soloudstilling Synger duet med mig selv afsæt i den romerske digter Ovids fortælling om Narcissus og Ekko. Det er fortællingen om den uforløste kærlighed, hvor Narcissus fortabes i sit eget spejlbillede, og Ekko i sin forelskelse i Narcissus der langsomt opløses til en gentagende stemme i landskabet. Begge går til grunde og bliver ét med naturen.
Maya Peitersen har til udstillingen skabt en sanselig totalinstallation, der kredser om temaerne opløsning, gentagelse, spejling og ensomhed – i en dans mellem mennesker og natur. Som publikum bevæger man sig ind i et rum, hvor skulptur, performance og lyd flettes sammen. Fra loftet hænger en spejlskov af tyndt spejlpoleret aluminium, bukket i utallige facetter. Konstruktionen danner et psykedelisk rum i rummet – et visuelt ekko, hvor kroppen og omgivelserne spejles og fragmenteres. Spejlingen får et auditivt modstykke i et lydværk af Felia Gram-Hanssen, baseret på ekkoet som fænomen. Gulvet aktiveres af en labyrint af dekonstruerede døre, der åbner for kig ned i flader af farvet voks. Installationen har tråde ud i museets øvrige udstillingsform, hvor enkelte metalskulpturer fletter sig ind mellem afstøbninger af græsk og romersk skulptur, der binder an til installationerne i særudstillingsrummet.
Til åbningen og gennem udstillingsperiodens fire måneder levendegøres installationen af en række performances, hvor kunstneren interagerer med værkerne. Også publikums bevægelser og tilstedeværelse bliver en del af værkets performative lag og skaber skiftende oplevelser af rummet.
Kilde:
Antikmuseet
Antikmuseet