Munk & Jerichau er nysgerrige på, hvad der møder dem på udvalgte positioner ved havet mod vest. Med langsom opmærksomhed og det dobbelte blik, samler de op hvad der skyller i land. Her aktuelt kysten ved Stavanger i Norge.
I projektet arbejder de med kameraløst fotografi, som en metode til at fastholde det materiale, de finder i kystlandskabet. Fotogrammer og lumenprints gengiver de indsamlede objekter som diffuse udtryk, der scannes og forstørres til kornede film.
Objekter og observationer er omsat til serigrafiske tryk, Kystlandskaber #1- #9 samt en serie unikke bogobjekter Prikker i landskabet #1- #5, på et tre ugers ophold i det grafiske værksted Tou Trykk i Stavanger, sommeren 2025.
Positioner er tredje værkserie i rækken af projekter hvor Munk & Jerichau udforsker kystlandskaber.
Kilde:
Enter ArtSpace / studio
Enter ArtSpace / studio
