Med afsæt i den såkaldte rysteterapi bearbejder Østergaard Munk sit forhold til stadionarkitektur og –historie. I filmværket Traumatic Release Exercises (Freed From Desire) bedrives rysteterapi på de olympiske stadioner i henholdsvis Athen, Rom og Berlin – tre stadioner med mildt sagt traumatiske historier. Stadionet i Berlin blev opført til nazisternes OL i 1936. I Rom blev det Olympiske Stadion bygget som en del af sportsanlægget Foro Mussolini. Og i Athen finder man selve fundamentet for de moderne Olympiske Lege, nemlig Panathinaiko Stadion, der har rødder tilbage til antikken, og som blev udgravet og genopbygget til de første moderne Olympiske Lege i 1896. Panathinaiko har ikke på samme måde været instrumentaliseret af diktatorer, men ikke desto mindre udgør det grundlaget for de totalitære ideologiers kropsdyrkelse i det 20. århundrede.
Med den ukontrollable, nærmest absurde kropsøvelse som modpol til sportens ellers kontrollerede kropslighed, foregår der ikke blot en uddrivelse af kunstnerens egne kropslige spændinger, men måske også en exorcisme af arkitekturens historiske gespenster. For bygningsværkerne er så smukke, og man ville ønske, at man kunne beundre deres skønhed med god samvittighed.
På omklædningsrummets øvrige vægge hænger et udsnit af billeder fra serien Stadionsange som en fortløbende fotografisk bearbejdelse af især provinsens stadionarkitektur og –kultur. Disse boldbaner står således som kontrast til de oppulente og olympiske ditto. Her bliver spørgsmålet bl.a., hvordan det folkelige hænger sammen med det fascistoide, det populistiske med det pompøse, men også hvordan disse institutioner kan sætte spor i en hukommelse, og hvordan dette kan bearbejdes billedmæssigt.
Udstillingen er realiseret med støtte fra Statens Kunstfond, Rådet for Visuel Kunst, Statens Værksteder for Kunst, Det Danske Institut i Rom, Det Danske Institut i Athen samt Billedkunstnernes Forbund.
Kilde:
Skjold Contemporary
Skjold Contemporary
