Årets udstilling samler kunstnere fra hele verden, på forskellige stadier af deres karriere. De enkelte kunstnere lader deres egne erfaringer, perspektiver og fortællinger forme værkerne, og tilsammen tegner de et ægte og erfaret billede af samtiden. Spørgsmål om tilhørsforhold, erindring, identitet og tilpasning går igen og vidner om de mange forskellige måder, vi forholder os til en verden i hastig forandring. Resultatet er en mangfoldig præsentation af den figurative samtidskunst, hvor individuelle stemmer mødes og indfanger noget af den tid, vi alle forsøger at navigere i.
"That is no country for old men. The young
In one another's arms, birds in the trees,
– Those dying generations – at their song."
– William Butler Yeats, Sailing to Byzantium (1928)
In one another's arms, birds in the trees,
– Those dying generations – at their song."
– William Butler Yeats, Sailing to Byzantium (1928)
Efter en britisk afstikker sidste år er Gallery Poulsen, i tråd med en mangeårig tradition, tilbage til at hente årets sommerudstillingstitel fra amerikansk blockbuster-film. Mange kender "No Country for Old Men" som Coen-brødrenes Oscar-vindende filmatisering af Cormac McCarthys roman, men titlen stammer oprindeligt fra William Butler Yeats’ digt Sailing to Byzantium, som er citeret oven for.
Coen-brødrenes film er imidlertid langt mere end en kriminalhistorie. Den er en refleksion over en verden i
forandring, hvor etablerede værdier udfordres, og velkendte sandheder gradvist mister deres fodfæste. Det
er denne bredere fortælling om overgang og forandring – snarere end filmens konkrete handling – der
danner rammen om årets udstilling. Titlen skal ikke forstås som en nostalgisk længsel efter fortiden, men som et billede på en verden i overgang. Et sted, hvor generationer, idéer og værdier mødes, hvor magt forskydes, og hvor fremtiden opleves som både skrøbelig og uforudsigelig. Netop i et sådant landskab bliver kunsten særlig relevant – ikke fordi den leverer svar, men fordi den skaber rum for refleksion, nuancer og nye måder at se verden på.
Vi lever i en tid, hvor velkendte strukturer er under forandring. Geopolitiske magtbalancer forskydes, den
teknologiske udvikling accelererer, og det, der engang forekom urokkeligt, bliver i stigende grad usikkert. No
Country for Old Men repræsenterer en tid præget af usikkerhed, transformation og følelsen af at befinde sig
mellem det, der er forbi, og det, der endnu ikke er begyndt.
forandring, hvor etablerede værdier udfordres, og velkendte sandheder gradvist mister deres fodfæste. Det
er denne bredere fortælling om overgang og forandring – snarere end filmens konkrete handling – der
danner rammen om årets udstilling. Titlen skal ikke forstås som en nostalgisk længsel efter fortiden, men som et billede på en verden i overgang. Et sted, hvor generationer, idéer og værdier mødes, hvor magt forskydes, og hvor fremtiden opleves som både skrøbelig og uforudsigelig. Netop i et sådant landskab bliver kunsten særlig relevant – ikke fordi den leverer svar, men fordi den skaber rum for refleksion, nuancer og nye måder at se verden på.
Vi lever i en tid, hvor velkendte strukturer er under forandring. Geopolitiske magtbalancer forskydes, den
teknologiske udvikling accelererer, og det, der engang forekom urokkeligt, bliver i stigende grad usikkert. No
Country for Old Men repræsenterer en tid præget af usikkerhed, transformation og følelsen af at befinde sig
mellem det, der er forbi, og det, der endnu ikke er begyndt.
Det, der sker i verden, kan aflæses i kunsten. Kunstnere er ikke observatører på afstand, men mennesker,
der selv er påvirkede af den tid, de lever i. De reagerer på deres omgivelser gennem billeder, fortællinger og
materialer og skaber nye perspektiver på den virkelighed, vi alle er en del af. No Country for Old Men bliver dermed ikke kun en titel, men også et værktøj til at undersøge og fortolke den verden, vi befinder os i. Men fortællingen om en verden i forandring handler ikke kun om opløsning og usikkerhed. Midt i forandringen findes også muligheden for at skabe nyt – gennem kreativitet, forbindelse og nye forestillinger om fremtiden. Kunsten minder os om aldrig at miste troen på drømmen om i morgen.
Kilde:
Gallery Poulsen
Gallery Poulsen