Nora Fuchs og Nina Maria Kleivan mødtes i Island i 2018. De to kunstnere har holdt kontakten lige siden og har udstillet sammen ved flere lejligheder. Udstillingen er en intens udforskning af relationen til kunstnerens egne mødre. Begge mødre levede lange, rige liv. Dette er tydeligt i de relikvier og fragmenter, de har efterladt sig. Hertil føjes døtrenes minder om mødrenes karakterer og specifikke træk – mønstre, der kan genkendes.
Det handler om at spejle relationen til moderen. De to døtre har nu besluttet at introducere disse to kvinder for hinanden posthumt i en udstilling. Så at sige at bringe dem sammen. Det er et kunstnerisk eksperiment og præsenterer et stykke historie fra det forrige århundrede; det beskriver de forskellige veje og roller, der var tilgængelige for kvinder i denne periode i to forskellige lande. Denne serie kan meget vel blive fortsat.
Elisabeth:
"Klædeskabet var fyldt med smukke kjoler – korte kjoler, selskabskjoler – nogle af dem pakket ind i cellofan. Nogle få var besat med glitrende rhinsten i alle tænkelige farver. Som barn plejede jeg at sidde under kjolerne i skabet og mærke stofferne. Min mor brød sig dog ikke særligt om at gå til bal. Hun brød sig ikke meget om at skulle fungere som en repræsentativ hustru. På den ene side så hun smuk ud i kjolerne, men der manglede altid noget, som afholdt hende fra at føle sig selvsikker nok til at nyde det. Jeg har ondt af hende. Jeg ville ønske, at tingene havde været anderledes for hende." Minder og tanker om Elisabeth, 1926 til 2013, født i Eschenstruth, Tyskland skrevet af hendes datter Nora Fuchs.
"Klædeskabet var fyldt med smukke kjoler – korte kjoler, selskabskjoler – nogle af dem pakket ind i cellofan. Nogle få var besat med glitrende rhinsten i alle tænkelige farver. Som barn plejede jeg at sidde under kjolerne i skabet og mærke stofferne. Min mor brød sig dog ikke særligt om at gå til bal. Hun brød sig ikke meget om at skulle fungere som en repræsentativ hustru. På den ene side så hun smuk ud i kjolerne, men der manglede altid noget, som afholdt hende fra at føle sig selvsikker nok til at nyde det. Jeg har ondt af hende. Jeg ville ønske, at tingene havde været anderledes for hende." Minder og tanker om Elisabeth, 1926 til 2013, født i Eschenstruth, Tyskland skrevet af hendes datter Nora Fuchs.
Inge:
"Der er nu gået mere end et år siden min mor døde. Jeg sidder stadigvæk omgivet af arkivkasser, der skal opryddes og sorteres; fulde af spolebånd, notater, optegnelser, manuskripter, breve og artikler fra hendes lange liv som passioneret forsker inden for
arktiske befolkningers sprog og kultur. Men oprydningsprojektet bliver også en genopdagelse af min mor - Hun var alle dage et
privat menneske, hun gjorde ikke meget væsen af sig, tiltrods for at hun var en international kapacitet inden for sit felt. Efterhånden som ting bliver givet bort, gemt eller kasseret forsvinder hun et lille stykke ad gangen - samtidig med at jeg gennem udklip fra magasiner med understregninger, omhyggeligt registrerede tørrede grønlandske vækster, og hurtigt nedskrevne lapper
tilegner mig et forhold til hende som jeg aldrig kunne have fået, mens hun levede.“ Tanker om min mor; Inge Kleivan, Født 1931, død 2025 i København, Danmark. Skrevet af hendes datter; Nina Maria Kleivan.
"Der er nu gået mere end et år siden min mor døde. Jeg sidder stadigvæk omgivet af arkivkasser, der skal opryddes og sorteres; fulde af spolebånd, notater, optegnelser, manuskripter, breve og artikler fra hendes lange liv som passioneret forsker inden for
arktiske befolkningers sprog og kultur. Men oprydningsprojektet bliver også en genopdagelse af min mor - Hun var alle dage et
privat menneske, hun gjorde ikke meget væsen af sig, tiltrods for at hun var en international kapacitet inden for sit felt. Efterhånden som ting bliver givet bort, gemt eller kasseret forsvinder hun et lille stykke ad gangen - samtidig med at jeg gennem udklip fra magasiner med understregninger, omhyggeligt registrerede tørrede grønlandske vækster, og hurtigt nedskrevne lapper
tilegner mig et forhold til hende som jeg aldrig kunne have fået, mens hun levede.“ Tanker om min mor; Inge Kleivan, Født 1931, død 2025 i København, Danmark. Skrevet af hendes datter; Nina Maria Kleivan.
Kilde:
Classeværelset
Classeværelset
