Fernisering – Per Bak Jensen: Jeg vil lære om livet

torsdag 14 aug 2025 kl 17 - 18.30

En stor retrospektiv udstilling med billedkunstneren Per Bak Jensen stiller skarpt på det, vi ofte går forbi uden at lægge mærke til det.

Per Bak Jensen, First light (2013), tilhører Sorø Kunstmuseum.

En stor retrospektiv udstilling med billedkunstneren Per Bak Jensen stiller skarpt på det, vi ofte går forbi uden at lægge mærke til det.


info

Fernisering – Per Bak Jensen: Jeg vil lære om livettorsdag 14 aug 2025 kl 17- 18.30
Gratis

15. august 2025 åbner Sorø Kunstmuseum en ny udstilling med en af dansk billedkunsts store pionerer, fotografen Per Bak Jensen. Udstillingen Per Bak Jensen - Jeg vil lære om livet er et unikt tværsnit i over seks årtiers kunstnerisk praksis med flere værker som aldrig har været vist før.
“For mig er udstillingen en rød tråd og et tilbageblik”, siger Per Bak Jensen, “og mit håb er, at andre vil møde mine billeder som en mulighed for at se på verden med nye øjne. Billederne kigger tilbage på os og fortæller noget, en besked om at se, hvor storslået verden er”.
Historien om Per Bak Jensen er samtidig historien om, hvordan fotografi gik fra at være et middel til at registrere hverdagen på til at være en kunstart. Per Bak Jensen blev som den første uddannet fra Kunstakademiet med fotografi som eneste medie, og som lektor på Kunstakademiet fra 1986 til 2009 var han senere med til at forme flere generationer af kunstfotografer.
For de fleste af os er en tornegren, et stykke affald eller en industribygning noget, man kører forbi uden at stoppe op. Men for Per Bak Jensen rummer de en særlig poesi, som er blevet hans særkende – og som har vundet ham plads i nogle af verdens fineste kunstsamlinger fra Paris til New York.
I 2022 og 2025 donerede Per Bak Jensen og hans galleri Bo Bjerggaard godt 100 billeder til Sorø Kunstmuseum. Disse billeder er rygraden i udstillingen.
Kilde:
Sorø Kunstmuseum

Fakta

Per Bak Jensen (f. 1949) tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1986 som den første kunstner i Danmark med speciale i fotokunst. Herefter var han lektor i fotografi på Kunstakademiet i København (1987-2009). Han har haft en afgørende rolle i anerkendelsen af fotografiets status som kunst og bærende medie i en billedkunstnerisk praksis og er i dag repræsenteret på museer i ind- og udland – blandt andet på The Met, Moma, Bibliotheque Nationale i Paris og Moderna Museet. Han er hædret med adskillige priser, bl.a. Eckersberg Medaillen (2005), Thorvaldsens Medaillen (2015) og Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat (2009).


Adresse
Sorø KunstmuseumStorgade 9
4180 Sorø

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
PRISER
Voksne: 95 kr.
Børn og unge u/18 år: Gratis
Klubmedlemmer: Gratis
Grupper min. 10 pers.: 80 kr. pr. person