Fernisering – Peter Voss-Knude og Lars Korff Lofthus: NEW WORK

fredag 25 sep 2026 kl 17 - 20

I denne udstilling mødes to kunstneriske praksisser i en undersøgelse af lyssky mandefællesskaber og folklore.

København
Lars Korff Lofthus. Foto: Prospekt

I denne udstilling mødes to kunstneriske praksisser i en undersøgelse af lyssky mandefællesskaber og folklore.


info

Fernisering – Peter Voss-Knude og Lars Korff Lofthus: NEW WORKfredag 25 sep 2026 kl 17- 20
Gratis

Udstillingen NEW WORK er udsprunget organisk mellem to kunstnerskaber, der er beslægtet af kærligheden til tegnekunst, sangskrivning, folklore og lyssky mandefællesskaber. Udstillingen præsenterer nye værker af Peter Voss-Knude og Lars Korff Lofthus, der er skabt særligt til udstillingen i Prospekt.
Med udstillingen føres vi med ferm hånd ind i maleriets rituelle evne til at skabe og formidle en alkymi mellem mindet og fremtiden. For alle de historier, der ikke nemt kan fortælles - eller høres - er hukommelsen en luksus vi ikke kan undvære. I sorg-kulturer opstår måske en slags amnesi, og her risikeres det let at glemme både egen agens og medvirken til at skabe en sund og ansvarlig nutid.

Med ceremonier over en fælles fortid, gennem viser af mandedruk, grov humor og berøringstrang (liderlighed), viser udstillingen et indblik i den verden de både elsker, tror på og ønsker at leve i - dog altid fortalt som fabler, anekdoter og som overleveret historie, i en skumring hvor verdens lys fortættes og har masser af plads til dig.
Korff Lofthus (NO) viser en serie nye natmalerier udført på træ og studier af modeller og folklore på papir. Med sin egen famlende kalligrafi gengiver han ofte rim og regler, som han finder i sit hjemsteds folkekultur, som for at undersøge, om de kan overleve i nye sammenhænge.
Voss-Knude (DK) viser en serie af oliemalerier i forskellige formater ved navn Organic lube wrestling (Fanø Gathering, 2026), som beskriver en fabel over et nomadisk folk, der øver sig i at vinde og i at tabe, smurt ind i økologisk, hjemmelavet hørfrøglidecreme. 
Kilde:
Prospekt

Adresse
ProspektEriksgade 15
1708 København V

Åbningstider
Torsdag, fredag, lørdag:
14.00 - 18.00
samt efter aftale

Entre pris
Gratis adgang.

Niveaufri adgang: Prospekt ligger i gadeplan, men har et trin ned til udstillingsrummet.
Handicaptoilet: nej
Gratis for ledsager: ja