Både Samuel Joensen-Mikines og Oluf Høsts virker kredser om fortællinger fra hver deres hjemø, der får stor betydning for deres kunst. Bidrag, der er bredt anderkendt som nogle af de vigtigste i dansk kunst i det tyvende århundrede. Begge var de kolorister og ikke mindst venner og kollegaer. Derfor vil denne særudstilling sammenholde de to malere og fortælle en historie om to kunstnere, to øer og et fantastisk venskab, der bidrog til, at banebrydende dansk kunst blev skabt.
Oluf Høst og Samuel Joensen-Mikines havde meget at sige hinanden. De blev venner i 1960’erne, hvor Mikines var på besøg på Bornholm med sin hustru Karen. Herefter begyndte de to kunstnere at skrive breve til hinanden og et venskab begyndte. Mikines blev ved at komme på Bornholm gennem årene og malede en række billeder fra øen. Det var dog ikke udelukkende et venskab og en kærlighed til Bornholm, de to havde til fælles. Ligesom Høst bliver han kolorist og får stor indflydelse på datiden samtidskunst.
Mikines var i høj grad inspireret af sin egen fødeø, Mykines, som han livet igennem havde en meget stor kærlighed til — præcis ligesom Høst havde det med Bornholm. Lokale landskaber og naturscener er karakteristiske for dem begge, ligesom dramatiske scener også blev en del af deres motivkreds. Hos Høst i form af svineslagtninger, hos Mikines i form grindedrab.
Det var for Mikines den færøske motivverden, hvor forholdet mellem menneske og natur fik en essentiel plads, der formede hans kunst. Mikines boede det meste af sit liv i København, men vendte jævnligt tilbage til sin fødeø, hvor han igennem hele livet fandt sine motiver. Igennem sin kunstneriske karriere udforsker Mikines mange stilarter, han bevæger sig fra det naturalistiske til det koloristerne og dermed også henimod et større slægtskab med Høst som kunster. Denne udvikling er blandt andet understøttet af venskabet med Oluf Høst.
Kilde:
Oluf Høst Museet
Oluf Høst Museet