Fernisering – Scandinavian Trio

fredag 12 jun 2026 kl 17 - 19

I Scandinavian Trio møder vi tre kunstnere, der på hver deres måde beskæftiger sig med noget dybt genkendeligt: menneskets behov for at høre til.

Emilia Nurmivaara: Liminal Room, 2026. Foto: Gallery Poulsen.

I Scandinavian Trio møder vi tre kunstnere, der på hver deres måde beskæftiger sig med noget dybt genkendeligt: menneskets behov for at høre til.


info


I en tid, hvor meget omkring os konstant er i bevægelse, relationer, identitet, steder og den måde vi lever på, kredser kunstnerne om de rum, forbindelser og erfaringer, vi forsøger at holde fast i. Gennem intime interiører, søgende figurer og forbindelser mellem menneske og natur undersøger udstillingen det nære som noget både skrøbeligt og nødvendigt, og åbner for refleksioner over, hvordan vi skaber nærvær, mening og tilhørsforhold i en verden, der ofte kan føles urolig og foranderlig.
Emilia Nurmivaara (Født 1992, Vantaa, Finland) har været en fast del af Gallery Poulsen de seneste 5 år. Emilia maler intime rum, som hjem er. Disse rum er bærere af minder, nærvær, fravær og forskellige stadier af sanseindtryk og -oplevelser. Det familiære kan ændre sig, og pludselig blive porøst og ustabilt, som om rummene findes et sted mellem det håndgribelige og de luftige minder. Det er disse forskydninger, vi ser i Emilias malerier, det er dem, der minder om alle de lag, der er i de rum og interiører vi bebor.
Jacob Dahlstrup (Født 1985 Ry, Danmark) gør med denne udstilling comeback, og som vi nu er utrolig glade for igen at kunne vise. Jacob bidrager med tre nye malerier til Scandinavian Trio. Figuren vender altid tilbage i hans malerier. Ikke som portræt eller en bestemt karakter, men mere som en tilstand, noget der prøver at holde balancen, eller er på vej til at skifte retning. På den måde kredser hans malerier om en søgen eller en transformation, som noget vi oplever i en drøm, hvor vi forgæves forsøger at holde fast i noget håndgribeligt eller hvor vi prøver at forbinde ting. På samme måde, dukker der ofte objekter op, i malerierne, der sender eller modtager signaler. I de aktuelle malerier bliver en fiktiv antenne et omdrejningspunkt.
Udstillingen giver debut til Maya Ripley (Født 1979, Taastrup, Denmark). Maya udforsker i sine malerier forbindelsen mellem mennesket og naturen, hvor kvinder står som stærke, nærværende hovedfigurer. Med rødder i skandinaviske, balkanske og sydvest-amerikanske inspirationer forener hendes malerier dristige blomsterkompositioner, folkekunstinspirerede ornamenteringer og nutidigt portrætmaleri i levende visuelle fortællinger om intuition, erindring og tilhørsforhold. I sine malerier inviterer hun beskueren ind i rum, hvor menneske og natur ikke eksisterer adskilt, men i stille harmoni. Vi har fulgt Mayas kunstneriske virke igennem flere år og det er derfor en særskilt fornøjelse at kunne præsentere hendes værker til vores publikum.
Selvom de tre kunstnere arbejder vidt forskelligt, kredser deres malerier alle om det menneskelige behov for forbindelser: til steder, til naturen og til hinanden. Scandinavian Trio bliver på den måde en udstilling om det nære; om de rum, rela%oner og erfaringer vi forsøger at holde fast i, når verden omkring os konstant er i bevægelse.

Adresse
Gallery PoulsenStaldgade 32
1699 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 10:00 - 17:30
Torsdag: 10:00 - 17:30
Fredag: 10:00 - 17:30
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré