Fernisering – Signe Greve: Jeg er det rum, jeg er i

torsdag 22 okt 2026 kl 17 - 19

EKS-rummet præsenterer soloudstilling med Signe Greve, der gennem tegning, installation og skulptur undersøger samspillet mellem indre og ydre rum.

Signe Greve: Jeg er, tegning. Foto: EKS-rummet

EKS-rummet præsenterer soloudstilling med Signe Greve, der gennem tegning, installation og skulptur undersøger samspillet mellem indre og ydre rum.


info

Fernisering – Signe Greve: Jeg er det rum, jeg er itorsdag 22 okt 2026 kl 17- 19
Gratis

Jeg er det rum, jeg er i er en installation af billedkunstner Signe Greve, der består af farveblyantstegninger, isoleringsplader og skulpturelle værker af bioplast. I denne installation undersøger Greve, hvordan mentale tilstande og ydre strukturer gensidigt former hinanden.
Med udstillingsstedets mange skæve vinkler tager udstillingen udgangspunkt i hjørnet og bevæger sig fra følelsen af kropslig uro til sindets beskyttende tilflugtssteder og undersøger, hvordan fysiske rum både bærer på behovet for sikkerhed og på angsten for det, der trænger sig på.
Greve arbejder med tegning, installation og skulptur med en undersøgende tilgang til materialer. Hendes praksis udspringer af personlige erfaringer med angst og undersøger, hvordan indre tilstande håndteres, kropsliggøres og sætter sig som spor i materialer, rum og objekter. Gennem aftryk, afstøbninger og bearbejdning af genkendelige former arbejder hun med genanvendte og selvudviklede materialer som en måde at undersøge spændingsfeltet mellem beskyttelse og eksponering, tillid og kontrol.
Udstillingen er åben mellem:
Fredag 23 okt- søndag 25 okt kl. 14:00-17:00
Fredag 30 okt - lørdag 31 okt kl. 14:00-17:00

Adresse
EKS-rummetPrags Boulevard 61, 1. sal
2300 København S

Åbningstider
Skiftende åbningstider

Entre pris
Entré/Entrance: Gratis/Free