I alt for mange dele af verden er vi vidne til en tilbagegang for kvinders hårdt tilkæmpede rettigheder, ligesom det går tilbage for de grundlæggende menneskerettigheder og frihed for mange andre grupper. Igen og igen ser vi magthaverne begrænse folks frihed, ytringsfrihed og mulighed for at vokse intellektuelt, socialt og fysisk. Det er dybt bekymrende, og det er netop derfor, vi har valgt at præsentere værker skabt i en ånd af modstand, dekonstruktion og et ønske om at vise verden en anden vej.
Den menneskelige krop er central i denne udstilling, hvor kunstnerne udforsker spørgsmål og former for modstand mod samtidens normer, undertrykkelse og antidemokratiske tendenser. Tilsammen danner værkerne en storstilet præsentation på tværs af forskellige medier. På gallerivæggen strækker sig et mere end 3,5 meter bredt konstruktivistisk maleri af Mette Winckelmann, der genlyder rytmen i Miriam Kongstads batterilignende skulpturer, der ligger side om side på gulvet. På det øverste trin er en nærmest dyrisk-futuristisk ståramme til handicappede børn af Maiken Bent monteret på gulvet med farverige kettlebells, vendt mod Hannah Heilmanns tre store, mørke fotogrammer af sjæle, der forlader kirkelignende lancetvinduer. Bagerst i galleriet afspejler malerier fra Maria Wæhrens’ arkiv seksuelle udtryk og identitet i maskinalderen, hvor fangede kroppe er viklet ind i ledninger og maskineri.
Hvert eneste kunstværk i udstillingen inviterer til dialog med beskueren. Kroppe er ophængt, tænder gnider mod hinanden, energi oplades; i disse mørke tider er samtalen blot redskab for disse livskraftige genstande. Opladt og klar til deres potentielle kraft. Tilbyder de trøst fra et omsorgsfuldt, feministiske perspektiv? Eller er de dødelige, og klar til at eksplodere?
Kilde:
Wilson Saplana
Wilson Saplana