Susanne Pedersen er i sin kunstpraksis optaget af, hvordan vi erindrer. Erindring er en del af den måde vi husker på. Erindring kan ofte fremstå fragmentarisk og i små glimt. Der er flere måder at erindre på. Det vi umiddelbart husker og erindrer og så den ubevidste erindring. Den ubevidste erindring lader sig ikke genkalde gennem bevidst tænkning, men aktiveres ved sanseindtryk, af dufte, lyde, smagsoplevelser, eller af noget man ser eller berører.
I udstillingen Erindringsglimt har Susanne Pedersen fokus på de erindringsgenkaldelser, som pludseligt opstår. Hun reflekterer især over, hvordan vores pludselige erindringer opstår. På trods af at værkerne ofte fremstår konceptuelt, gemmer de på fortællinger som vedrører os alle. Sin inspiration henter Susanne Pedersen især fra forfatteren Marcel Prousts hovedværk ”På sporet af den tabte tid”. Hun arbejder i et poetisk univers, hvor hun skaber opstillinger på hylder, som fremstår som installationer, med tilhørende tekster formet som prosadigte. Teksterne i installationerne er en beskrivelse af hvordan vi erindrer, via vores sanser.
Kilde:
Kunstbiblioteket
Kunstbiblioteket