Fernisernig – Stine Juul og Linda Lildholdt: Et sted imellem

torsdag 3 sep 2026 kl 16 - 18

Gennem abstrakte skulpturer udforsker Et sted imellem mellemrummet som et sted, hvor mening nægter at lade sige stabilisere.

Stine Juul og Linda Lildholdt: Foto Kvadrat. Kredit: Kunstbiblioteket

Gennem abstrakte skulpturer udforsker Et sted imellem mellemrummet som et sted, hvor mening nægter at lade sige stabilisere.


info

Fernisernig – Stine Juul og Linda Lildholdt: Et sted imellemtorsdag 3 sep 2026 kl 16- 18
Gratis

Med drypstenslignende skulpturer hængende fra loftet og keramisk forstenede aflejringer på gulvet, arbejder Linda Lildholdt og Stine Juul med fornemmelsen af at befinde sig et sted imellem. Skulpturerne er abstrakte, men i samspillet opstår en stille genkendelse – som en antydning af en grotte, en drypstenshule, et underjordisk rum imellem jordens ydre og inde.
I udstillingen synes tiden næsten at stå stille, der virker umiddelbart dødt, men alligevel anes tegn på liv og naturens uimodståelige kraft. Fastfrossede vækster træder frem i materialerne, hvor overfladerne bærer spor af tidens langsomme arbejde. De taktile kvaliteter er centrale i udstillingen, med en tydelig kærlighed til materialerne, insisterer de på at lade det rå, det porøse og det skrøbelige stå frem.
Værkerne kredser om det vi ofte overser: de stille øjeblikke, overgangene, det som både er i færd med at henfalde og opstå, alt det som er et sted imellem. De to kunstnere mødes netop her: et sted imellem deres skulpturer, i et tydeligt samspil, hvor forskelle og ligheder smelter sammen og skaber en fælles fortælling. Hvor deres praksisser væver sig ind i hinanden og skaber et fælles rum præget af nysgerrighed og undersøgelse.
Linda Lildholdt og Stine Juul inviterer beskueren til at træde ind i mellemrummene – dér hvor betydning ikke er fastlagt, men opstår i mødet mellem værk og betragter. Et sted imellem er en invitation til at dvæle og til at mærke sig selv i mødet med det der er i bevægelse – også når det synes at stå stille på sin egen underfundige måde.

Adresse
KunstbiblioteketNikolajgade 22
1068 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 14:00
Onsdag: 10:00 - 14:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket