I soloudstillingen Jeg ønskede aldrig at såre nogen tager Noah Holtegaard udgangspunkt i sin egen position som transmaskulin og trækker på historisk research, der kredser om, hvordan marginaliserede grupper gentagne gange er blevet gjort ansvarlige for samfundets konflikter og kollektive frygt.
Historier fra kirkens rum
Midt i Nikolaj Kunsthals projektrum Platform rejser sig en træsøjle sig som et af flere synlige spor af Sankt Nikolaj Kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. I ”Jeg ønskede aldrig at såre nogen” går Noah Holtegaard i dialog med kunsthallens kirkelige fortid og sætter fokus på, hvordan kirken historisk har bidraget til eksklusion og stigmatisering af mennesker, der er blevet betragtet som uden for normen. Samtidig peger udstillingen på, hvordan normer forskyder sig over tid, og hvordan det, der tidligere blev udstødt, kan blive genstand for inklusion.
Midt i Nikolaj Kunsthals projektrum Platform rejser sig en træsøjle sig som et af flere synlige spor af Sankt Nikolaj Kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. I ”Jeg ønskede aldrig at såre nogen” går Noah Holtegaard i dialog med kunsthallens kirkelige fortid og sætter fokus på, hvordan kirken historisk har bidraget til eksklusion og stigmatisering af mennesker, der er blevet betragtet som uden for normen. Samtidig peger udstillingen på, hvordan normer forskyder sig over tid, og hvordan det, der tidligere blev udstødt, kan blive genstand for inklusion.
Jeg ønskede aldrig af såre nogen er skabt i samarbejde med kurator Sarah Pihl.
Kilde: Nikolaj Kunsthal
