Sometimes you’re in, sometimes you’re out hedder udstillingen, der kan opfattes som en form for omprogrammering af rådhusets historicistiske smukke lokaler. For hvordan vise samtidskunst midt i en ladet, fredet ramme, der er domineret af gotiske vinduer og en enorm guldlysekrone?
Finn Reinbothe og Michiel Ceulers arbejder begge med det forhåndenværendes princip. Og hvor Reinbothe er gået konkret til værks og har dannet et helt nyt rum inde i det gamlerådhuslokale – ved hjælp af et strippet partytelt – så bidrager Ceulers med en række malerier, der ikke just følger den gængse gode smag. Tværtimod bryder de med den i samme ånd, som et partytelt bryder med forestillingen om et smukt festlokale. Ceulers viser fugle, regnbuer, hjerter og discokugle-lir sammen med konfetti på lærredet - en direkte, men også legende konfrontation af det formelle maleris traditioner.
Hvor Reinbothe går på rov i bunkerne i baglokalet, går Ceulers lige så meget på hugst i kunsthistorien som på loppemarkeder. Hierarkierne mellem det smagfulde og det smagløse balancerer lige så subtilt, som partyteltet kun lige akkurat hænger sammen og balancerer på podier af spejle. Udstillingen afmonterer på den måde noget af den stive finhed ved den gamle bygning, og skaber en ny scene midt i det gamle rum, der udvider rummet, så det ikke kun er det fornemme, der er plads til, men nu også noget kitschet skrammel som elledninger, guldkæder med sikkerhedsnåle, blæsere, en ghettoblaster, en lavalampe med glitter, malerier med småborgerlige rammer og discokuglespejle.
Kigger man nærmere efter, vil man opdage, med hvilken omhu objekterne er iscenesat, med hvilken præcision rummet perforeres (se bare den gamle lysekrone, der pludselig bliver penetreret af en teltstang), med hvilken omstændelighed det hele er iscenesat. Reinbothe har evnen til at få selv det allermest udtjente skrammel til at tage sig elegant og poetisk ud, fordi det doceres så præcist i installationen.
Noget tilsvarende er på færde i Michiel Ceulers malerier. Ligesom festteltet forstyrrer rummets højtidelighed, forstyrrer Ceulers brug af titler fortolkningen af hans værker. Disse titler antyder, at malerierne kan opfattes ud over deres umiddelbare visuelle elementer - som retningsangivelser, kort eller facader - hvilket fordobler konceptet om et rum i et rum.
Som titlen på udstillingen peger på, er der vigtige skel, der markerer om man er inde i varmen, eller ude i kulden. Enten er man fin på den, eller også er man folkelig. Nu er de to smeltet sammen til et nyt udtryk, hvor man både kan være inde i partyteltet og stå under den fine lysekrone og kigge ud af gotiske vinduespartier. En grotesk sammensmeltning, der ikke er uden humor. Festen er begyndt.
-Tekst af Maria Kjær Themsen
