Grayson Perry: Hold Your Beliefs Lightly

24 jun - 11 sep 2016

Anbefalet under Det skal du se! i uge 25
Grayson Perry er én af Englands største kunstnere. Han er elsket for sin personlighed og anerkendt og værdsat for sin kunst. Med den første store soloudstilling i Danmark kan hans værker nu opleves på Aros.

Grayson Perry: Hold Your Beliefs Lightly, 2010. Courtesy: Victoria Miro, London

Anbefalet under Det skal du se! i uge 25
Grayson Perry er én af Englands største kunstnere. Han er elsket for sin personlighed og anerkendt og værdsat for sin kunst. Med den første store soloudstilling i Danmark kan hans værker nu opleves på Aros.


info

Grayson Perry: Hold Your Beliefs Lightly24 jun - 11 sep 2016

Anbefalet under Det skal du se! i uge 25

Der er stærke kræfter på spil, når Aros åbner dørene til udstillingen Hold Your Beliefs Lightly med britiske Grayson Perry (f. 1960). Blandt værkerne er et 15 meter langt og tre meter bredt vægtæppe, en meget særpræget motorcykel og seks helt nye værker inspireret af Perrys seneste tv-serie All Man. Værkerne gengiver historier fra hverdagen – historier om identitet, køn og sociale klasser.

Grayson Perrys kunstneriske univers er involverende og betagende, fordi han gennem sine projekter i høj grad formår at skabe interesse for kunst hos den brede befolkning. Hans historier vedkommer og berører os alle.

Grayson Perry: Object in foreground, 2016. Courtesy: Kunstneren og Victoria Miro, London
Grayson Perry: Object in foreground, 2016. Courtesy: Kunstneren og Victoria Miro, London

Om Grayson Perry
Grayson Perry er født i Chelmsford, England og er uddannet kunstner fra Portsmouth Polytechnic. I 2003 vandt han den prestigefyldte britiske Turner Prize. Han bor og arbejder i London.

Perry er især kendt for sine keramiske vaser og billedtæpper, men han skriver også bøger, laver tv-serier, holder forelæsninger og er en offentlig debattør, som man lytter til. Han arbejder med menneskers almindelige hverdagshistorier og er især optaget af det klasseinddelte samfund og de identitetsproblematikker og konflikter, som det medfører. Hans kunstværker er fulde af symboler, der med humor og skarphed sætter spørgsmålstegn ved det moderne liv, vores vaner og værdier.

Perrys vaser ligner ved første øjekast traditionel keramik, men ved nærmere eftersyn ser man provokerende statements, sladderbladsmotiver og frække billeder. Vægtæpperne fortæller historier fra nutiden, som kunstneren har indsamlet på research-ture i forbindelse med tilblivelsen af en række prisvindende tv-programmer.

Bamsen Alan Measles spiller ofte en vigtig rolle i Grayson Perrys værker. Den er ifølge Perry selv det mandelige element i hans liv. Perry er også kendt for at være cross-dresser og optræder ofte som sit kvindelige alter ego, Claire. Hans farverige optrædener og de utallige foredrag, publikationer og fjernsynsoptrædener har gjort ham til en sand kendis i England.

Visning af Perrys tv-serier
Ud over blandt andet vægtæpper og keramisk arbejde viser Aros den BAFTA-vindende tv-serie All in the Best Possible Taste om god smag og identitet i tre forskellige samfundsklasser. Tv-serien bliver også vist på DR i løbet af udstillingsperioden. Serien All Man vil blive vist på udvalgte dage på Aros. Begge tv-serier har inspireret til en række kunstværker, som kan opleves i udstillingen. Værkerne, der er lavet i forbindelse med All Man, har aldrig været udstillet før.

Kilde: Aros


Adresse
ARoS Aarhus KunstmuseumAros Allé 2
8000 Aarhus C

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 21:00
Tirsdag: 10:00 - 21:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 21:00
Fredag: 10:00 - 21:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Voksen 180 kr.
Unge under 31 år 150 kr.
Studerende 150 kr.
Grupper – min. 20 pers. 160 kr.
Børn under 18 år Gratis
Køb billet