Tøsedrengens inspirerende rejsning

Kendis- og transkunstneren Grayson Perry sejrer med umådeholdne samfundsdiagnoser og en forfriskende undersøgelse af maskuliniteten på udstillingen Hold Your Beliefs Lightly på Aros.Grayson Perry er et fænomen – intet mindre. Hans farverige kunst, optrædener og tv-programmer har gjort ham til kendis i England, og han er en af de få kunstnere, man med rette kan sætte prædikatet ‘folkekær kunstner’ på.

Personality
Umiddelbart lå det ikke i kortene, kunne man tænke. Manden er lige-ud-af-posen-transvestit, excentrisk og barok. Men Perry har ‘personality’, humor, vid og en næsten uskyldig ligefremhed, som gør ham nem at holde af. Som Perry udtrykte det under pressemødet: “når man siden teenageårene har valgt at være ‘not cool’ ved at klæde sig i tøj som sin mor, ja så giver det en enorm frihed.” Den frihed er inspirerende for mange, tror jeg!

Ikke mindst hans tv-serie for Channel 4, All in the Best Possible Taste, om god smag og identitet i forskellige samfundsklasser har vist, at Perry er i besiddelse af en uhørt gennemslagskraft til at skabe interesse for kunst langt ud over de snævre kunstmiljøer. Og det vel at mærke uden at forplumre sit kunstneriske projekt og den faglige anerkendelse, som blandt andet har givet afkast i form af en Turner Prize i 2003.

Samfundsdiagnoser
Der er nemlig noget at komme efter i Perrys farverige og alt andet end nærige univers, der i øvrigt passer som fod i hose til Aros’ ‘folkelige strategi’. På sin egen umådeholdne vis griber han fat i ‘store’ emner som tro, samfundsklasser, identitet og køn. Det er meget underholdende og ofte meget, meget humoristisk – men Perry stiller samtidig skarpe samfunds- og samtidsdiagnoser i en udstilling, der giver et overblik over kunstnerens univers med udvalg af keramikvaser, skulpturer, tableauer, fotos, skitser og store vægtæpper. Der er også blevet plads til et plysset rum med prøver på de ekstroverte transvestit-kostumer, kunstneren – der i øvrigt er gift og har en datter med Philippa Perry – ynder at vise sig i.

Logo-driften
Perrys hovedgreb er at opdatere og fordreje traditionsladede kunstneriske genrer. Hans keramik ligger formmæssigt i ske med antikkens vaser, men nu med motiver fra samtidig populærkultur, pågående statements, transpersoner og erotiske scenarier. Vægtæpperne trækker på den aura af storladne religiøse eller historiske fortællinger, der knytter sig til gamle tapeter, som eksempelvis det middelalderlige Bayeux-tapet. Perrys billedtæpper er som opskalerede graphic novels, og i monstertapetet The Walthamstow Tapestry (3 x 15 meter) oprulles veloplagt – men også ondt – en nutidig livsfortælling fra fødsel til død. Perry diagnosticerer vor tids eksistentielle og religiøse drift i retning af forbruget, og derfor er tæppet spækket med mærkevarernes logoer.

Bamsen er gud!
Barndomsbamsen Alan Measles er en gennemgående figur i udstillingen, hvor den indtager forskellige roller – ikke mindst rollen som stand-in for gud. Keramikfiguren Wise Alan viser eksempelvis bamsen som islamisk vismand i en klædedragt med bomber og krigsfly, men i det hele taget er religionens psykologiske aspekter, dens mange veje og vildveje og alle dens artefakter en fascinationskilde for Perrys skarpe og vildtvoksende fantasi, hvor også en bamse kan projicere menneskets tro, håb og ønsker.

Bamsen Alan Measles var ifølge Perry netop en central allieret og “en erstatningsfar” i en vanskelig barndom med blandt andet en stedfar, som ikke just havde forståelse for drengens transvestisme. Og sådan er Perrys værker fyldt med selvbiografiske, idiosynkratiske, ‘uforståelige’ koder, der uhindret får lov at stå side om side med det ellers ganske udadvendte og letlæselige indhold, der præger kunstnerens værker. Det forstærker fornemmelse af det energiske frigear, kunstneren kører i.

Smags-stammer
Samtidig er Perrys kunst i bedste forstand forankret i ‘almindelige menneskers’ dagligdag. Han har undersøgt samfundets “smags-stammer” i en række meget Perry’ske tv-programmer (hermed anbefalet!), hvor han uforfærdet får stillet ind på smagens bagvedliggende strukturer og påvist, at der ikke findes nogen universel god smag hinsides klasseskel og kulturel opdragelse. En række stærkt narrative gobeliner kom der ud af det, baseret på historier fra de mennesker, som deltog i tv-serien, og ofte rammesat med et væld af referencer til store kunsthistoriske motivkredse. I det hele taget: Perry glimrer med et enormt fortællemæssigt overskud.

Revolutionær undersøgelse af maskuliniteten
Ligeledes baserer en værkgruppe af skulpturer og tæpper sig på tv-serien All Man (2016), hvor Perry satte lup på maskuliniteten ved – som en anden antropolog – at udforske et kampsportsmiljø i Nordengland, en kriminel gadebande og en gruppe businessmænd i finanssektoren.

Man kan umuligt undgå at sammenligne med Wes Langs macho-udstilling på Aros i 2014, hvor Lang havde parkeret sin Harley-Davidson med kraniemotiver i udstillingen side om side med sine tegninger af pin-up-piger.
Grayson Perrys undersøgelse af maskuliniteten er unægtelig noget mere revolutionær, og han har såmænd også medbragt sin motorcykel – en lyserød/blå, tivoliseret Kenilworth med et alter for Alan Measles på bagsmækken! Motorcyklen blev brugt til en ‘pilgrimsrejse’, Perry foretog med sin bamse i 2010.

I skarp kontrast til Wes Langs nostalgiske og låste blik på den rigtige bikermand undersøger Perry maskuliniteten langt mere åbent – og på en gang kritisk og anerkendende. Nok trækker Perry i kvindetøj, men det betyder ikke, at der ikke er masser af stiv pik i udstillingen. Object in Foreground er en gigantfallos i keramik, og på forsiden af en af Perrys kjoler er der broderet en ejakulerende penis. Bare to eksempler!

Sjældent har jeg faktisk set en kunstudstilling, der så humoristisk, alvorligt og fordomsfrit har udstillet hankønnet, for selvom Perry absolut provokerer og problematiserer skabelon-forestillinger om den evigt potente mand, så gør han det uden hån og med befriende stolthed og indsigt. Det er inspirerende!