Årets udstilling I et landskab finder vanen tro sted i den nedlagte grusgrav lidt uden for Sorø, hvor hele 18 kunstnere denne gang er inviteret til at udstille. For de flestes vedkommende vokser værkerne netop frem i en vekselvirkning mellem deres egen kunstneriske formverden, de indre landskaber og omgivelsernes historiske og konkrete udformning.
Den transformation, landskabet har gennemgået – fra landbrugsland over råstofressource til dramatisk naturområde med tydelige kulturspor – gør nemlig stedet til et oplagt laboratorium for landskabelige drømme og kunstnerisk skabelse. Stedet er ladet med transformativ kraft og materielle og biologiske processer, der ofte sætter sig igennem i kunstnernes tilgang til udstillingen som format.
Der er værker, som henviser til det moderne landbrug eller bringer mindelser om de maskiner, der blev anvendt i grusgravningens tid. Andre afsøger stedets forhistoriske spor eller lader
naturmaterialerne demonstrere, hvordan planter, dyr og mineraler skaber, nedbryder og gestalter verdener sammen med os.
På forskellig vis åbner flere af værkerne således for en interaktion med stedets mere end menneskelige livsformer, mens andre nærmere udfolder sig som formmæssige, materielle eller konceptuelle kontraster til det ”naturlige” landskab.
I og med denne mangfoldighed af værker og tilgange er håbet ikke mindst, at udstillingen vil være med til at gøde hele områdets kunst og kulturliv. Som led i udstillingen foregår der således også diverse events bl.a. to interaktive koncerter, en happening og diverse artist talks.
Velkommen og på gensyn.
Udstillingen er støttet af: Statens Kunstfond, Sorø Kommune og Andel Energi
PROGRAM OG EVENTS
16. august
Kl. 13 - 16 Fernisering.
Kl. 13 Velkommen ved Tora Strand og åbningstale tale v/ Helle Brøns.
Kl. 13:30 - 16 The battle over who owns the sky - Performance for to personer v/ Jonas Kjeldgaard Sørensen.
Kl. 15 Træets dialekt - performance/interaktiv koncert v/ Casper Hernández Cordes.

23. august
Kl. 14 Artist talks: Aske Sigurd Kraul, Heine Skjerning og rundtur i området.
Kl. 14 Artist talks: Aske Sigurd Kraul, Heine Skjerning og rundtur i området.
4. september
Kl. 19 - 21. Peder Halvtag på ÖDE - happening ved Dorte Buchwald.
Kl. 19 - 21. Peder Halvtag på ÖDE - happening ved Dorte Buchwald.
7. september
Kl. 14. Kl. 15 Træets dialekt - performance/interaktiv koncert v/ Casper Hernández Cordes.
Sulfo Nyt - v/ Torben Andersen, Doris Bloom, Svend Danielsen, Siri Kollandsrud, Toni Larsen, Peter Martensen, Mikkel Riber, Christian Skeel og Heine Skjerning

Kilde:
Gravel Art
Gravel Art