Mikkel Carl
Ved konkret at modificere og iscenesætte velkendte objekter på nye måder, reaktualiserer og twister Mikkel Carl både den historiske avantgardes og neo-avantgardens ihærdige forsøg på at overskride grænsen mellem liv og kunst.
Mikkel Carl er inspireret af kunstteoretiske og samfundskritiske bevægelser, som den historiske avantgarde omkring første verdenskrig, 60’ernes neo-avantgarde, postmodernismens appropriationskunst og 90’ernes relationelle æstetik, der alle har forsøgt at udfordre den klassiske kunstinstitution og det eksisterende kunstbegreb.
Konkret arbejder han med begrebet ‘ready made’, men oftest modificerer han sine ’stjålne’ objekter på nye måder og frarøver dem hermed deres oprindelige æstetiske og betydningsmæssige indhold.
Men Mikkel Carl er også interesseret i den sammenhæng, hvori objekterne optræder. Hans værker er dermed stedspecifikke, og måske tilmed stedssensitive, som han selv udtrykker det.
Mikkel Carls værker er bevist kodede kommentarer, der indskriver sig i historien – og især i den kanoniserede avantgarde-historie. Og ved at arbejde med repetition og re-kontekstualisering genererer han historiske spor og reaktiverer på forskellige måder både egne værker samt den historiske avantgarde og neoavantgardens frembringelser, så de nu får nye, kunstneriske betydninger.
Mikkel Carls værker afspiller på den måde en række tidligere avantgardistiske greb som readymaden, gentagelsen og chokket. Men det er lige så meget objekternes betydningsindhold, som det er formerne, kunstneren tilegner sig.
Hermed adskiller Mikkel Carls arbejdsmetode sig fra den sædvanligvis dybdeløse, postmodernistiske appropriationsmetode. I hvert fald som den kommer til udtryk i den amerikanske pop- og konceptkunst, hvor den rent formelle citering er dominerende.
