I oktober 2025 præsenterer Byliv Vesterbro, i samarbejde med kurator-duoen Christine Due og Marie Vinther, den ambitiøse kunstudstilling Preview, der er fordelt over tre centrale kulturvenues på Vesterbro: Arnestedet, Basement og ODP3.
Preview præsenterer seks markante yngre samtidskunstnere, der på hver deres måde viser bredden og styrken i den aktuelle kunstscene. Udstillingen vil være et indblik i nogle af de udtryk og emner, som fylder i samtidskunsten i dag. Her kan publikum opleve alt fra totalinstallation og performance til maleri, tegning, skulptur og videokunst, som omdanner rummene på de tre venues på Vesterbro.
I de rå klublokaler i Basement kan man i åbningsweekenden opleve en immersiv videoinstallation af Davide Hjort Di Fabio, der på sanselig vis omdanner rummet gennem nærbilleder af kroppe, overdådige optagelser fra Versailles og droneskud af opdyrkede landskaber.
Johanne Stoffersen forvandler i udstillingsperioden Arnestedet til en restaurant; et stemningsfuldt og socialt rum, hvor duge, service og forklæder bliver vigtige elementer i den rumlige installation, der også aktiveres som performance.
I udstillingslokalet ODP3 præsenteres værker af Noah Holtegaard, Signe Rohardt Lund, Emmarosa Liebgen & Augusta Wolffbrandt, som alle bearbejder temaer om identitet, minder og sorg gennem personlige fortællinger. Her inviteres publikum ind i et følsomt rum for refleksion, og til stille eftertanke midt i byens travlhed.

Preview er et nyt gentagende udstillingsformat af Byliv Vesterbro, som sætter fokus på den nye generation af kunstnere på tværs af tre kulturvenues. Til hver udgave inviteres eksterne kuratorer til at vise et tværsnit af den danske kunstscene lige nu. Udstillingsformatet skal styrke kunstneriske aktiviteter og gøre samtidskunsten mere tilgængelig på Vesterbro. Udstillingen realiseres med generøs støtte af Statens Kunstfond, Københavns Kommune & Vesterbro Lokaludvalg.
Alle er velkomne til et brag af en åbningsweekend d. 9. - 12. oktober 2025, som både byder på fernisering, performance og omvisninger på tværs af de tre venues.
Praktisk information om åbningsweekenden
Fernisering torsdag d. 9. oktober kl. 16.00 - 21.00
Kl. 16.00: Velkomstdrinks og åbningstale ved ODP3
Kl. 17.00: Vi går i samlet flok til Arnestedet
Kl. 18.00: Vi slutter af i Basement, hvor baren vil være åben
Alle udstillinger er åbne i hele tidsrummet.
Performance i Arnestedet 9, 10, 11. oktober 2025.
Performancen kræver en billet, som sættes til salg d. 25. september 2025. Billetten kan købes via linket på ODP3s hjemmeside onkeldannysplads.kk.dk/odp3.

Installationen kan opleves udefra døgnet rundt i resten af perioden.
Gåtur og omvisninger
Fredag d. 10. oktober, lørdag d. 11. oktober & søndag d. 12. oktober, kl.13.00-14.30 . Kom med på en fælles gåtur til de tre udstillingssteder, hvor man undervejs kan tage en uformel sludder med kuratorerne omkring udstillingen, kunstnerne og deres værker. Vi mødes ude foran Basement kl. 13.00 - det er gratis NB. Tjek gerne de forskellige adgangsforhold i beskrivelserne nedenfor.

Kilde: Byliv Vesterbro / ODP3 / Arnestedet / Basement.