Hoved i rosa lys – Isaac Grünewald og den dekorative ekspressionisme

3 mar - 6 aug 2023

Overdådig farvepalet, nordisk ekspressionisme og en mester i selviscenesættelse. Til marts åbner Gl. Holtegaard en stor soloudstilling, der præsenterer én bannerfører indenfor skandinavisk modernisme, den svenske maler Isaac Grünewald. Den svenske maler Isaac Grünewald (1889-1946) forargede og fascinerede i begyndelsen af 1900’tallet den svenske og danske offentlighed med sit farvestærke, moderne maleri, sin flamboyante livsstil […]

Isaac Grünewald: Självporträtt, 1912. Foto: Lars Engelhardt // Det blå köket, (1917). ©Kulturmagasinet/Helsingborgs museer.

info

Hoved i rosa lys – Isaac Grünewald og den dekorative ekspressionisme3 mar - 6 aug 2023

Isaac Grünewald: Självporträtt, 1912. Foto: Lars Engelhardt // Det blå köket, (1917). ©Kulturmagasinet/Helsingborgs museer.

Overdådig farvepalet, nordisk ekspressionisme og en mester i selviscenesættelse. Til marts åbner Gl. Holtegaard en stor soloudstilling, der præsenterer én bannerfører indenfor skandinavisk modernisme, den svenske maler Isaac Grünewald.

Den svenske maler Isaac Grünewald (1889-1946) forargede og fascinerede i begyndelsen af 1900’tallet den svenske og danske offentlighed med sit farvestærke, moderne maleri, sin flamboyante livsstil og sin stålfaste tro på et nyt dekorativt og ekspressivt malerisk udtryk.

Udstilling er en solopræsentation af den svenske avantgardekunstner, der dels demonstrerer Grünewalds påvirkning af læremesteren Matisses farvemættede ekspressionistiske kvaliteter, men også viser, hvordan Grünewald finder sine egne veje i en skandinavisk modernisme, der endnu ikke er set i hans tid. Grünewald var en ener, og hans virke peger mod en ny nordisk retning af dekorativ ekspressionisme, som fortjener at stå i egen ret.

Udstillingen Hoved i rosa lys sætter fokus på Grünewalds afgørende periode i 1910’erne og -20’erne, hvor han slår igennem internationalt. I disse år arbejder Grünewald eksperimenterende, frit og legende og undersøger samspillet mellem stærke og klare farver – ofte komplementærfarver. Naturalismens regler om naturtro farver, rum og perspektiver er ophævet til fordel for en ekspressionistisk dekorativ og fauvistisk farveleg, hvor en tro på originalitet i det kunstneriske udtryk og på farven som en egen udtryksfuld kraft er i højsædet. Udstillingen viser et stort udvalg af kunstnerens malerier med gennemgående temaer som storbyen, natur og landskaber, blomstermotiver samt selv- og venneportrætter.

Sigtet med udstillingen er at give plads til en toneangivende svensk kunstner, der i høj grad satte kursen for den skandinaviske modernisme. Og sidst men ikke mindst at give den svenske kunsthistorie en mere central placering i vores fælles skandinaviske bevidsthed.

Kilde:Gl Holtegaard

Adresse
Gl. HoltegaardAttemosevej 170
2840 Holte

Åbningstider
PERMANENT LUKKET

Entre pris
Entré til udstillinger
Alm. entré: 75 kr
Senior (+65): 65 kr
Ung (-30): 65 kr
Børn under 18: Gratis entré

Tilgængelighhed
Der er handicapadgang til kunsthallen Gl. Holtegaard gennem sidedør til venstre for hoveddøren.
Gratis adgang for handicapledsagere.

Handicaptoilet findes, lige over for kunsthallen.