HuskMitNavn: The Missing Pieces

Den nye serie af værker på papir fortsætter HuskMitNavns legende udforskning af papirmediernes potentiale. Ofte inkorporerer rammen som en væsentlig del af sammensætningen; som noget at holde fast i, spille på, hænge på, sidde på, ødelægge, spise og hugge eller danse i. Her bliver papir skåret, flået, foldet, smuldret og bøjet for at understrege bevægelse, rum og handling. Kreative daglige meditationer.

HuskMitNavn har udviklet en distinkt tone og et ikonisk visuelt ordforråd i løbet af de sidste tyve år. Et sjældent åbent sprog, der inviterer seeren til intuitivt at engagere sig i komposition og indhold. Farerne og fornøjelserne i vores daglige liv behandles ens. Den menneskelige tilstand er altid i centrum for hans praksis, uanset om det er malerisk eller ej. HuskMitNavn formidler og omfavner det magiske i det hverdagsagtige.

En kvinde hviler henkastet mod en gulvmoppe og kigger på sin smartphone, fanget et sted mellem introspektion og distraktion. Et hverdagsagtigt øjeblik, der kan observeres overalt i verden på en given dag. Vores fokus rejser et øjeblik fra den verden, der omgiver os, til verden i vores håndflade. Hun har en blå arbejdsjakke på, og man fornemmer, at hun gør rent på et museums gulve efter offentlig tid. Bag hende hænger et maleri af en kvindelig karakter med samme svaj og positur som hende, en slags dobbeltgænger. Maleriet bag hende er En bjergbestigerske fra 1912 af den berømte danske modernistiske maler J.F. Willumsen. På Willumsens maleri står kvinden lænet op ad en trekkingstang, der ligger i et alpint landskab og stirrer ud over bjergene. Der er en følelse af beslutsomhed og præstation i hendes kropssprog og blik. Hun er på toppen af ​​verden af ​​egen kraft, i kommando over og i forening med naturen. I HuskMitNavns maleri, Nat på museet, 2022, sameksisterer de to kvinder med hundrede års mellemrum. Med denne blide sammenstilling skifter HuskMitNavn vores opfattelse fra det modernistiske mesterværk til det nutidige. Vi genkender følelsen af ​​at være fortabt, på godt og ondt, i tanker eller bare distraheret af de tilsyneladende uendelige muligheder for at have en supercomputer i hænderne det meste af vores vågne timer. Der er ingen moralisering af vores nuværende brug af teknologi i værket, men derimod en empatisk observation af, hvordan vi eksisterer i dag. Maleriet visualiserer humoristisk dikotomien mellem det idealiserede “os”, der har kontrol over vores skæbner og (menneskelige) natur på toppen af ​​bjerget, og et andet “os” der måske ikke helt har kontrol over de impulser og de systemer, vi har skabt for at facilitere styring. Der er en poetisk, nysgerrig og human tone i Nat på museet, en tone, der flyder gennem hele udstillingens ni malerier på lærred og spændende fyrre værker i og på papir.

Karaktererne i værkerne befinder sig ofte i tilsyneladende almindelige situationer, portrætteret i øjeblikke, hvor de eksisterer alene eller sammen uden selvbevidsthed. En ironman-far haster sit lettere forvirrede barn til eller fra daginstitution på en supercykel i det store maleri Fast Forward, 2022. Et kærestepar er flyttet ud under en fuldmånebelyst stjernehimmel i værket Sleeping Space, 2022. Men i stedet for klassiske stjernekonstellationer danser springende delfiner og katte, svaler, sejlskibe og ufoer hen over himlen i fantasifulde nye stjerneformationer. Definitionen af ​​almindelig er i beskuerens øje. En bikiniklædt kvinde tager en dukkert i køkkenvasken, nipper til ananasjuice, sommerhatten er på plads, vinduet åbent, et eftertænksomt opholdsøjeblik i den excentriske komposition af Pool with a View, 2022.

Kilde: V1 Gallery