Simian præsenterer en udstilling dedikeret til den kunstneriske arv efter Iannis Xenakis (1922–2001).
Inden besøgende træder ind i installationen, introduceres de til komponistens univers gennem originale tegninger – partiturer relateret til det værk, der præsenteres inde i rummet. Med en varighed på mere end 45 minutter er La Légende d'Eer et af Xenakis' længste og mest betydningsfulde elektroakustiske værker. Xenakis udviklede værket som soundtracket til sin installation Le Diatope, et kommissioneret multimedieværk, der blev udtænkt til indvielsen af Centre Georges Pompidou i Paris i 1977–78 og omfattede flere medier, herunder lyd, lys, tekst og en arkitektonisk struktur. Selve kompositionen, der har fået navn efter den sidste del af Platons The Republic, blev produceret i WDR-studierne i Köln og uropført i Planetariet i Bochum.
Ved at kombinere instrumentale optagelser, computergenererede lyde og støj er værket kendetegnet ved en dramaturgisk spænding mellem syntetiske og organiske elementer, mellem tættere og lettere, højere og mere stille sekvenser. La Légende d’Eer består af syv individuelle spor og er her opsat som en fordybende, rumlig ti-kanals lydinstallation. Installationen præsenterer en nyrestaureret version, lavet ud fra de originale bånd, som for nylig er blevet genopdaget og remasteret af Pierre Carré på Ircam i Paris for at rekonstruere den originale præsentation så tæt som muligt.
Udstillingen ledsages af en nyproduceret podcast om Xenakis, produceret af komponisten og musikteoretikeren Chris Cutler.
Kilde:
Simian
Simian