IDEA – Design Supermarked

6 jun - 19 jun 2018

Designer Niklas Jakob præsenterer IDEA Design Supermarked – en udstilling af 18 europæiske designeres refleksion over forretningskonceptet designsupermarked og saml-selv produktion.

Niklas Jacob: Äktenskäp. Pressefoto

Designer Niklas Jakob præsenterer IDEA Design Supermarked – en udstilling af 18 europæiske designeres refleksion over forretningskonceptet designsupermarked og saml-selv produktion.

Niklas Jacob: Äktenskäp. Pressefoto

IDEA – Design Supermarkedet er en udstilling kurateret af den danske designer Niklas Jacob.

18 designere fra seks lande viser deres ironiske designs direkte fra Design Supermarkedet i Rundetaarn. IDEA-projektet startede som en refleksion hos designer Niklas Jacob om, hvordan der i de seneste årtier er opstået et nyt fænomen inden for møbelindustrien med udbredelsen af store møbelkæder, der tilbyder en komplet serie af boligartikler. Den største af dem alle er IKEA. Niklas Jacob inviterede designerkolleger til at reflektere over dette emne, og på udstillingen finder man således designernes bud på ”flat-pack og saml-selv projekter”, men ikke den slags produkter, man normalt ville finde på hylderne i større møbelkæder. Ved forpremieren, under møbelmessen i Milano i april måned, høstede IDEA udstillingen stor ros fra den internationale presse; således udråbte den ansete italienske avis ”Il Fatto Quotidiano” og det israelske tidskrift ”Designer”, IDEA til at være den bedste udstilling under designugen, samt WOW-Webmagazine, IDEA til at være blandt de bedste installationer.

18 designere fra 6 forskellige lande viser deres værker i Bibliotekssalen i Rundetaarn
Designere: Angeletti & Ruzza (Italien), Davide Anzalone (Italien), Dodo Arslan (Italien), Dana Avrish (Israel), Manolo Bossi (Italien), Riccardo Diotallevi (Italien), Roberto Giacomucci (Italien), Dov Ganchrow (Israel), Gumdesign (Italien), Raffaele Iannello (Italien), Niklas Jacob (Danmark), Joevelluto (Italien), Raviv Lifshitz
(Israel), Daniel Llorca (Spanien), MAd.sign (Italien) Hiroshi Ono (Japan), Ely Rozenberg (Israel) og Kay Thoss (Tyskland).

IDEA udstillingen er udarbejdet i samarbejde med ICA Group, Falegnameria Nazzareno Pagnanelli og LifeComunica.

Kilde: Rundetaarn


Adresse
RundetaarnKøbmagergade 52A
1150 København K

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 18:00
Tirsdag: 10:00 - 18:00
Onsdag: 10:00 - 18:00
Torsdag: 10:00 - 18:00
Fredag: 10:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 18:00
Søndag: 10:00 - 18:00

Entre pris
Voksne: 60 kr.
Studerende: 40 kr.
Børn (0-17 år): Gratis

Adgang til den aktuelle udstilling er inkluderet i almindelig entré, med mindre salen er lukket grundet udstillingsskift eller særarrangementer.

Der ydes rabat ved forevisning af årskort, ODM-kort, ICOM-kort og for medlemmer af Børn i byen og BKF.
Køb billet

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja