Indvielse – Gratis museum udenfor murene

lørdag 14 jun 2025 kl 14

Fuglsang Kunstmuseum inviterer igen til at snøre vandreskoen og opleve udvidelsen af det gratis Kunstlandskab – samtidskunst placeret under åben himmel på Fuglsang. Alle er velkomne til indvielsen af anden etape 14. juni kl. 14.

Rasmus Myrup, Maison Secondaire, 2025. Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Anders Sune Berg.

Fuglsang Kunstmuseum inviterer igen til at snøre vandreskoen og opleve udvidelsen af det gratis Kunstlandskab – samtidskunst placeret under åben himmel på Fuglsang. Alle er velkomne til indvielsen af anden etape 14. juni kl. 14.


info

Indvielse – Gratis museum udenfor murenelørdag 14 jun 2025 kl 14
Gratis

Med Fuglsang Kunstlandskab har museet siden 2023 udvidet kunstoplevelsen fra salene til naturen udenfor med samtidskunst i det fri. Der er tale om nyerhvervelser til museets samling, som er permanent placeret langs de eksisterende vandrestier på Fuglsang.
Nu tilføjer museet to nye værker til Kunstlandskabet og udvider dermed oplevelsen under åben himmel fra fem til syv skulpturer og installationer. Det er anerkendte billedkunstnere Rasmus Myrup (født 1991) og Asta Lynge (1988), der denne gang har skabt de stedsspecifikke værker på stien ’Gul rute’, som strækker sig over 1,5 km fra markstykket foran museets parkeringsplads til voldstedet Gammelholm på Fuglsang Herregaard.
Kunstlandskabet er kurateret Tone Bonnen og er et gratis museum uden for murene. Med tilbuddet ønsker Fuglsang Kunstmuseum at inspirere til gåture og ophold i området og til – gerne gennem kunsten - at udforske stedets enestående natur- og kulturhistorie.
Første etape, 'Blå rute', åbnede i september 2023 med værker af Lea Porsager, Ditte Gantriis, Ragnhild May og Lulu Refn. Tredje og sidste etape forventes klar i løbet af 2026.
Kilde:
Fulgsang Kunstmuseum

Adresse
Fuglsang KunstmuseumNystedvej 71
4891 Toreby Lolland

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Åbent alle forårets helligdage kl. 11 – 16

Entre pris
Voksne: kr. 110
Under 26 år: Gratis
Grupper(mindst 15 personer): kr. 90
Fuglsang Kunstmuseums Venner: Gratis

Tilgængelighed
Museet er meget handicapvenligt og medlem af mærkeordningen God Adgang.