Ingemann Andersen: Dobbeltsyner
10 sep 2022 - 8 jan 2023Udstillingen DOBBELTSYNER stiller skarpt på den lollandske billedkunstner Ingemann Andersen (1929-2017). Livet igennem plukkede han sine motiver i de nære omgivelser: Det gjaldt mennesker, arkitektur og natur, som han fremstillede især i træsnit, men også i andre grafiske teknikker som maleri, skulptur, tegning, akvarel og mosaik. Det usædvanlige ved ham var, at hans omgivelser fordelte […]
Udstillingen DOBBELTSYNER stiller skarpt på den lollandske billedkunstner Ingemann Andersen (1929-2017). Livet igennem plukkede han sine motiver i de nære omgivelser: Det gjaldt mennesker, arkitektur og natur, som han fremstillede især i træsnit, men også i andre grafiske teknikker som maleri, skulptur, tegning, akvarel og mosaik. Det usædvanlige ved ham var, at hans omgivelser fordelte […]
Udstillingen DOBBELTSYNER stiller skarpt på den lollandske billedkunstner Ingemann Andersen (1929-2017). Livet igennem plukkede han sine motiver i de nære omgivelser: Det gjaldt mennesker, arkitektur og natur, som han fremstillede især i træsnit, men også i andre grafiske teknikker som maleri, skulptur, tegning, akvarel og mosaik.
Det usædvanlige ved ham var, at hans omgivelser fordelte sig på to umiddelbart forskellige hjemstavne: Den ene det flade Midt-Lolland, hvor han voksede op mellem marker og skov og vendte tilbage til som ældre; den anden var den bjergrige Amalfikyst, hvor han fra 1966 og hele tre årtier frem boede halvdelen af året på San Cataldo – et tidligere kloster, som gennem de seneste 100 år har været refugium for danske kunstnere og videnskabsfolk. Andersen blev i 1968 gift med stedets bestyrerinde, og frem til midten af 1990’erne boede parret kun på Lolland om vinteren, når klostret var lukket for gæster.
Med 135 værker fra offentligt og privat eje dykker udstillingen ned i Ingemann Andersens 70 år lange kunstneriske produktion, og den tager fat på den dobbelthed, der på mange måder kendetegner hans liv og virke. Det gælder først og fremmest den frugtbare udveksling mellem motiverne fra gården i Danmark og klostret i Italien, så den ene hjemstavns former, farver og mønstre uventet minder om den andens.
Men det handler også om, at den akademiuddannede kunstner nok havde skitseblokken med sig på tur, men i atelieret filtrerede han sine sanseindtryk gennem erindringen og valget af materialer til enkle og kraftfulde kompositioner. Og endelig er der ofte en snert af noget surreelt, unaturligt, morsomt eller foruroligende i hans mange portrætter, interiører, byer, landskaber og detaljer, som åbner for at verden er forunderlig, uforudsigelig og tvetydig – uanset om omdrejningspunktet er Danmark, Italien eller et helt tredje sted.
Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad
8600 Silkeborg
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00
Voksne
kr. 90,-
Seniorer (65+)
kr. 75,-
Studerende
kr. 75,-
Grupper (min.10)
kr. 75,-
Børn/unge (under 25 år)
Fri entré
Medlemmer af Silkeborg Bads Venner:
Fri entré