Den internationale grafiktriennale ITK (International Grafik Triennale for børn) er en kunstudstilling og begivenhed for børn og unge, som afholdes af Fyns Grafiske Værksted.
Børn og unge i alderen 5–16 år har været inviteret til at deltage i den internationale grafiktriennale ITK, der finder sted i august 2026 i Fyns Grafiske Værksteds galleri i Odense. Her får kreative børn fra hele verden mulighed for at få deres egne grafiske tryk udstillet i en professionel ramme.
Alle deltagere er garanteret at få mindst ét tryk med på udstillingen, og en internationalt sammensat jury vil under ferniseringen udvælge og præmiere de bedste grafiske værker. Triennalen giver både begyndere og mere erfarne unge billedskabere en unik chance for at prøve kræfter med den grafiske kunstform.
Årets tema er H.C. Andersens eventyr, og deltagerne er blevet opfordret til at lade sig inspirere af et af de mange fortællinger – fra de kendte klassikere til de mindre læste historier. Børnene har frit fortolket deres valgte eventyr og givet deres tryk titler, der understøtter fortællingen i billedet.
I år medvirker børn fra blandt andet: The Nordic Contemporary Art Center, Xiamen, Kina, Kentucky, USA, Nilufer/Bursa, Tyrkiet, Mednarodni grafični likovni center, Ljubljana, Slovenien, Imaginarium, Malopolska, Polen, Logatec, Slovenien, Marokko samt Kolding, Taastrup og Fyn.
Kilde:
Fyns Grafiske Værksted
Fyns Grafiske Værksted