Iván Navarro: Thunder
28 okt - 3 dec 2022Iván Navarro er internationalt kendt for sine sociopolitisk ladede skulpturer af neon og fluorescerende lys, fulde af referencer til moderniteten såvel som uudfoldede symboler på magt. Navarro er født i 1972 i Chile, få måneder efter statskuppet. Han voksede derfor op under Pinochets militærdiktatur, der blandt andet var kendt for at slukke strømmen for at […]
Iván Navarro er internationalt kendt for sine sociopolitisk ladede skulpturer af neon og fluorescerende lys, fulde af referencer til moderniteten såvel som uudfoldede symboler på magt. Navarro er født i 1972 i Chile, få måneder efter statskuppet. Han voksede derfor op under Pinochets militærdiktatur, der blandt andet var kendt for at slukke strømmen for at […]
Iván Navarro er internationalt kendt for sine sociopolitisk ladede skulpturer af neon og fluorescerende lys, fulde af referencer til moderniteten såvel som uudfoldede symboler på magt.
Navarro er født i 1972 i Chile, få måneder efter statskuppet. Han voksede derfor op under Pinochets militærdiktatur, der blandt andet var kendt for at slukke strømmen for at håndhæve befolkningens udgangsforbud. I 1997 emigrerede Navarro til USA, hvor han blev optaget af den amerikanske minimalisme fra 60’erne og begyndelsen af 70’erne samt moderne design og dets brug af materialer såsom glasfiber, krydsfiner, plast, metalplader og neon.
Navarro begyndte at udvikle værker, der kombinerede sprog, optiske illusioner og lys, men i modsætning til det minimalistiske mantra “What you see is what you see”, er Navarros skulpturelle og konceptuelle værker baseret på hans egne barndomsminder om lys og metoder til undertrykkelse. I årenes løb har Navarro skabt værker, der omhandler nogle af vor tids mørkeste temaer: Tortur, fængsling, dominans, ulighed og politisk propaganda. Men selvom værkerne tager udgangspunkt i mørket, er de også fyldt med optimisme, med et ønske om frihed, håb og befrielse i kraft af lyset som symbol.
Dobbeltsiden af lys og elektricitet er også til stede i udstillingens titel. Lyden af torden, forårsaget af et lynglimt i nærheden, tjener som en advarsel til alle udenfor om, at de befinder sig indenfor stormens rækkevidde og straks bør finde i sikkerhed. Men som materiale har lys og elektricitet ikke alene en destruktiv side. Begge trækker også forbindelser til modernitetens fluorescerende lys og butiksfacader – og har haft stor betydning for vores hverdag.
Kilde: Martin Asbæk Gallery
1260 København K
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja