J.F. Willumsen fejres i Skandinavien som prægende repræsentant af modernismen, men er fuldstændigt gået i glemmebogen i Tyskland.
Den danske maler, grafiker, billedhugger, keramiker og arkitekt må betegnes som en af de mest markante kunstnerpersonligheder i det sene 19. og tidlige 20. århundrede. Hans livsværk, der omfatter mere end 70 år, bryder alle genregrænser og modstår indplaceringen i etablerede stilretninger eller grupper. Willumsen fascinerer den dag i dag med sit yderst individuelle stilistiske præg, de mange forskellige emner i hans kunst og hans liv som kosmopolit.
I en ung alder endnu præget af den fremherskende realisme, forandrer kunstnerens værker sig radikalt efter hans første rejse til Paris og Sydeuropa i 1888. Især mødet med den nye franske kunst og bekendtskabet med Paul Gauguin påvirker ham varigt. Omkring 1900 imponeres han af livsreformernes bestræbelser, som hans strandbilleder i stort format vidner om. I de efterfølgende år fører danskeren et nomadeliv mellem København, Paris og Côte D‘Azur og udvikler efterhånden sin helt egen stil uden indflydelse fra de aktuelle udviklinger. Fra 1910 har mødet med værkerne af den spanske manierist El Greco afgørende betydning for Willumsen: Overdrevne håndbevægelser, forvrængede kropsformer og spotlysagtige effekter præger malerierne fra denne periode.
Willumsen er en af de første moderne danske malere, som i sit værk realiserer en ny forbindelse mellem maleri, skulptur og anvendt kunst. I store serielle værker henvender han sig i 1920'erne og 30'erne til det kvindelige rolleportræt, farvemættede billeder af Rom og Venedig samt udtryksfulde billeder af Alperne. Også selvportrætter med til dels gådefuld betydning går igen i hans værker.
Med denne udstilling med omtrent 100 værker vil vi også gøre Willumsen synligt uden for Norden. En forankring af denne spektakulære kunstner i en større kontekst af europæisk modernisme synes at være tiltrængt.
Kilde:
Schloss Gottorf
Schloss Gottorf
