Jan Skovgård: Re-flower

Datidens blomsterbilleder var en symbiose af skønhed og magt. Blomster indsamlet fra hele verden og forædlet til menneskelig frisættelse. RE-flower indskriver sig i en kommunikation. Magt er fraværende, men der er skønhed, taknemmelighed og noget andet (Jan Skovgård, november 2012).

Sårbarheden og den menneskelige udsathed er til stede i Jan Skovgårds nyere værker. Måske også naturens egen udsathed her i disse år hvor klimaspørgsmålet for alvor er ved at blive cementeret. Brudstykker af natur bearbejdes og anvendes kunstnerisk. Det er billedlige kompositioner med en egen musikalitet opbygget på store flader der herefter er fotograferet og printet på aluminiumsplader. Jan Skovgårds værktitler indledes ofte med præfikset RE hvorved der peges på betydningen af at noget gentages, gendannes, går tilbage, forstærkes og forskydes og bliver til noget nyt – bliver til. Siden en voldsom personlig krise og et dramatisk vendepunkt i 2004 har de fotograferede motiver ofte været fundet i den umiddelbare nærhed: grøftekants-buketter bundtet sammen med klisterbånd, rosenblade fordelt på en flade, mælkebøtte-stængler og rodnet.

Jan Skovgård forsøger at nærme sig en ren billedlighed af ordnede strukturer, mønstre, farver, felter og uendelig fragmentering. Det er både uhyre avanceret og helt enkelt og ligetil. Arbejderne bærer vidnesbyrd om, at det at ”rejse sig” kan lade sig gøre. I 2010 skriver han selv at det handler om at blomstre og med brug af den botaniske metafor, skriver han: Har jeg blomstret? – Og hvis ja, vil jeg kunne gøre det igen? Kan man genskabe en verden – komme igen – efter et fald? Det er overraskende at der i Jan Skovgårds værker er et fravær af egentlig smerte. Den kunne have været forventelig. Men den kunstneriske opmærksomhed og koncentration er rettet mod omverdenen, mod lys og luft, mod blomster og rødder, mod tilfældigheder og billedlig betydningsdannelse.

Kilde: Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel