Kunstnerne præsenterer nye karakterfulde malerier og skulpturelle installationer, der tematiserer hvilken grad af frihed og hvilke rammer, der bedst danner basis for menneskers opdragelse og udvikling. Med værkerne udfordrer de på legende vis, hvordan materialer og objekter typisk understøtter sociale strukturer og regulerer vores adfærd ved at gentænke deres fortællinger.
Javier Alvarez Sagredo og Sofie Winther befinder sig begge i en ung voksenfase med små børn, som har givet dem et kritisk blik for, hvordan vi som samfund skaber rammerne om børneliv og børns udvikling. Egne erfaringer, men også den danske, politiske bevægelse Børnemagt, der argumenterede for, at barndommen har en berettigelse i sig selv, og ikke blot som en forberedende fase til voksenlivet, danner inspiration for udstillingen. Børn og deres vilkår har siden 1970'erne, hvor bevægelsen opstod, fået tiltagende og berettiget større opmærksomhed og med FNs Børnekonvention desuden formelle rettigheder. Alligevel indretter vi, ifølge kunstnerne, fortsat samfundet, så vi hele livet møder verden på en bestemt måde. Snarere end at stimulere vores socialisering og gøre os nysgerrige på egne evner og potentiale forekommer rammerne ofte begrænsende.
Javier Alvarez Sagredo og Sofie Winther sætter med udstillingen de systemer, der former vores liv, til diskussion og udfordrer etablerede adfærdsnormer. Ikke mindst den senkapitalistiske samfundsmodel, der gør sit indtog i vores liv tidligere, end vi måske er bevidste om, gennem fx legetøj og møbler. Udstillingens værker er på én og samme tid poetisk drillende og et kritisk udsagn om de samfunds- og hverdagsstrukturer, som vi giver børn, men som præger os hele livet. Som når hverdagens genkendelige objekter pludselig fremtræder som skulpturelle, åbne figurer uden funktion, eller vi i et maleri møder kampråb, der blander kapitalismekritik med englemotiver.
Kilde:
Gammelgaard
Gammelgaard