Gammelgaard viser to udstillinger sideløbende: LEGESTUE af Javier Alvarez Sagredo og Sofie Winther, og FOR:EN:ING af Ana Pavlović og Vladimir Tomić.
Javier Alvarez Sagredo og Sofie Winther: LEGESTUE
Kunstnerne præsenterer nye karakterfulde malerier og skulpturelle installationer, der tematiserer hvilken grad af frihed og hvilke rammer, der bedst danner basis for menneskers opdragelse og udvikling. Med værkerne udfordrer de på legende vis, hvordan materialer og objekter typisk understøtter sociale strukturer og regulerer vores adfærd ved at gentænke deres fortællinger.

Javier Alvarez Sagredo og Sofie Winther befinder sig begge i en ung voksenfase med små børn, som har givet dem et kritisk blik for, hvordan vi som samfund skaber rammerne om børneliv og børns udvikling. Egne erfaringer, men også den danske, politiske bevægelse Børnemagt, der argumenterede for, at barndommen har en berettigelse i sig selv, og ikke blot som en forberedende fase til voksenlivet, danner inspiration for udstillingen. Børn og deres vilkår har siden 1970'erne, hvor bevægelsen opstod, fået tiltagende og berettiget større opmærksomhed og med FNs Børnekonvention desuden formelle rettigheder. Alligevel indretter vi, ifølge kunstnerne, fortsat samfundet, så vi hele livet møder verden på en bestemt måde. Snarere end at stimulere vores socialisering og gøre os nysgerrige på egne evner og potentiale forekommer rammerne ofte begrænsende.
Javier Alvarez Sagredo og Sofie Winther sætter med udstillingen de systemer, der former vores liv, til diskussion og udfordrer etablerede adfærdsnormer. Ikke mindst den senkapitalistiske samfundsmodel, der gør sit indtog i vores liv tidligere, end vi måske er bevidste om, gennem fx legetøj og møbler. Udstillingens værker er på én og samme tid poetisk drillende og et kritisk udsagn om de samfunds- og hverdagsstrukturer, som vi giver børn, men som præger os hele livet. Som når hverdagens genkendelige objekter pludselig fremtræder som skulpturelle, åbne figurer uden funktion, eller vi i et maleri møder kampråb, der blander kapitalismekritik med englemotiver.
Se billeder fra udstillingen herunder:

Sofie Winther: Uge, 2026. Foto: Frida Gregersen.

Sofie Winther: Uge, 2026, udsnit. Foto: Frida Gregersen.

Sofie Winther: Starting Strong + Baby Compass, 2025-26. Javier Alvarez Sagredo: Untitled (Spotlight Effect) + Untitled (Vräkning), 2026. Foto: Frida Gregersen.

Javier Alvarez Sagredo: Untitled (Spotlight Effect), 2026, udsnit. Foto: Frida Gregersen.

Javier Alvarez Sagredo: Untitled (Spotlight Effect), 2026. Sofie Winther: Starting Strong + Baby Compass, 2025-26. Foto: Frida Gregersen.

Sofie Winther: Baby Compass, 2025. Javier Alvarez Sagredo: Untitled (Spotlight Effect), 2026. Foto: Frida Gregersen.

Javier Alvarez Sagredo: Untitled (Spotlight Effect), 2026. Foto: Frida Gregersen.

Sofie Winther: Baby Compass, 2025, udsnit. Foto: Frida Gregersen.
Ana Pavlović og Vladimir Tomić: FOR:EN:ING
I FOR:EN:ING undersøger Ana Pavlović og Vladimir Tomić foreningslivet indefra. De har hen over et år fulgt en bred vifte af foreninger – fra armlægning og dansk folkedans til en dansk-kinesisk forening i Herlev. I en tid præget af polarisering og demokratiske udfordringer sætter kunstnerne fokus på de frivillige fællesskaber som steder, hvor vi fortsat kan øve os i at lytte, tage ansvar og handle sammen – og måske finde måder at høre til i noget større end os selv.

Værket er skabt som en omfattende filmisk collage, der vises på seks skærme i Gammelgaards store udstillingshal. Gennem forskudte, poetiske billedforløb formidler værket foreningslivets mange rytmer og forskelle. Klassiske danske foreninger og foreninger med rødder i andre kulturelle fællesskaber udfolder sig side om side foran det samme kameraøje. Kameraet dvæler ved bevægelser, pauser, blikke og gentagelser; ved det sagte og det usagte. Fokus er ikke på forklaringer eller repræsentation, men på stemninger, relationer og de erfaringer, der opstår, når mennesker mødes igen og igen.
Værket nuancerer forestillingen om, at fællesskaber enten åbner eller lukker sig om sig selv og peger i stedet på foreningerne som levende og komplekse rum, hvor relationer konstant forhandles. Kunstnernes datter optræder som medfortæller i værket og tilfører en generationel dimension. Hendes tilstedeværelse forankrer fortællingen i det levede liv og peger samtidig fremad: Hvad er det for fællesskaber, vi giver videre?
Til udstillingen har designeren Lovorika Banović udviklet et særligt møbel, der som en social arkitektur fungerer både som siddemøbel, men også i løbet af udstillingsperioden vil blive aktiveret af forskellige foreninger. De sanselige erfaringer fra filmen forankres dermed i konkrete møder og nye fællesskaber i udstillingen.
Se billeder fra udstillingen herunder:

Ana Pavlović og Vladimir Tomić: FOR:EN:ING, 2026, installationsview. Foto: Frida Gregersen.