Javier Tapia: Hvidevarer

24 mar - 22 apr 2023

Pressetekst: Fjorten køleskabe udgør Hvidevarer, en udstilling af Javier Tapia om adgang, identitet og billeder. Et køleskab skiller sig markant ud fra mængden. Det er bemalet og påsat hundredvis af billeder. Billeder fra bøger, magasiner og kataloger indsamlet af kunstneren selv fra diverse kunst- og kulturinstitutioners magasiner. Udklippene viser blandt andet bokseren Mohammed Ali, Colosseum i […]

Javier Tapia: Hvidevarer. Udstillingsview Lagune Ouest, 2023. Courtesy of the artist & Lagune Ouest

Pressetekst: Fjorten køleskabe udgør Hvidevarer, en udstilling af Javier Tapia om adgang, identitet og billeder. Et køleskab skiller sig markant ud fra mængden. Det er bemalet og påsat hundredvis af billeder. Billeder fra bøger, magasiner og kataloger indsamlet af kunstneren selv fra diverse kunst- og kulturinstitutioners magasiner. Udklippene viser blandt andet bokseren Mohammed Ali, Colosseum i […]


info

Javier Tapia: Hvidevarer24 mar - 22 apr 2023

Javier Tapia:
Hvidevarer. Udstillingsview Lagune Ouest, 2023. Courtesy of the artist & Lagune Ouest
Pressetekst:

Fjorten køleskabe udgør Hvidevarer, en udstilling af Javier Tapia om adgang, identitet og billeder.

Et køleskab skiller sig markant ud fra mængden. Det er bemalet og påsat hundredvis af billeder. Billeder fra bøger, magasiner og kataloger indsamlet af kunstneren selv fra diverse kunst- og kulturinstitutioners magasiner. Udklippene viser blandt andet bokseren Mohammed Ali, Colosseum i Rom, et kunstværk af Jason Rhoades, en skagensfisker, en amerikanerbil, basketballspilleren Shaquille O’Neal, illustrationer fra Theodore de Brys America, portrætbuster, masker, soldater fra den Amerikanske Borgerkrig, Johann W. Goethes farvelære, prækoloniale kunstværker, menneskeøjne, brudstykker af Christoffer W. Eckersbergmalerier, landkort, stjerneformationer, fugle, blækstrutter, løver, tigre og slanger.

Hvorfor denne ophobning af køleskabe? Hvorfor dette ene individualiserede af slagsen? Og hvorfor her, i et kunstgalleri under et supermarked fuld af køleskabe?

Javier Tapia arbejder med en kontekstbevidsthed og er optaget af, hvordan og hvorfor genstande og billeder opleves forskelligt i forskellige sammenhænge? For ham er det ikke vigtigt, at man genkender de enkelte billeder, der er brugt i decoupagen. Det interessante ligger snarere i, hvorfor man kender til noget og ikke til noget andet. Tapia er chilener, har stærk tilknytning til Californien, og bor og arbejder i Danmark. Hans værker trækker på referencer fra de forskellige billedetraditioner. Specifikt til denne udstilling udgør Tapias metode næsten en collage i sig selv. Hvidevarer er sammensat af ready mades, bearbejdede ready mades og fundne billeder.

Samtidig er udsagnet mere end formelt. Gennem decoupagens associative og kontrasterende sammenstillinger frisættes ellers genstridige hierarkier og magtstrukturer. Som når Goethes farvelærer bliver til bolden i Shaquille O’Neals hånd. Eller omvendt som når undertrykkelsens oftest usynlige kausalitet gøres synlig i bondekones vandrestav som forvandles til en conquistadors dræbende spyd. Udstillingen er en politisk handling, der stiller spørgsmål om, hvem der har adgang og rettigheder. Adgang og ret til læring, til historieskrivning og kulturproduktion.

I Hvidevarer fremviser Tapia mulighederne ved at omskrive historien gennem, hvad han betegner som dekonstruktion og desakralisering. Tilbage står de 13 resterende køleskabe…


Adresse
Lagune OuestTagensvej 85 kld.
2200 København

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 11:00 - 15:00
Torsdag: 11:00 - 15:00
Fredag: 11:00 - 15:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Entre pris
Fri entré