Jørgen Boberg: Det Smukke Rum

4 okt 2025 - 24 jan 2026

Jørgen Bobergs kunstsyn var livet igennem båret af troen på, at sindet og kunsten selv var en større inspirationskilde end den omgivende verden.

Jørgen Boberg, Figur med dukke, Figur med dukke og spejl, Figur mellem to landskaber, 1982. Foto: Niels Reiter

Jørgen Bobergs kunstsyn var livet igennem båret af troen på, at sindet og kunsten selv var en større inspirationskilde end den omgivende verden.

I Hobro Kunstsamling er Jørgen Boberg (1940-2009) repræsenteret med både malerier og grafiske arbejder. Med disse værker som afsæt omfatter JØRGEN BOBERG - DET SMUKKE RUM flere end 70 værker af kunstneren, hvis billedverden i en årrække udgik fra ”det smukke rum”, atelieret i Italien.
Hobro Kunstsamling og Mariagerfjord Kunstforening inviterer lørdag den 4. oktober kl. 12.30 til åbning af efterårets store udstilling i Kunstetagerne Hobro. Udstillingen markerer Hobro Kunstsamlings 50 års jubilæum.
I Hobro Kunstsamling er Jørgen Boberg (1940-2009) repræsenteret med både malerier og grafiske arbejder. Med disse værker som afsæt omfatter JØRGEN BOBERG - DET SMUKKE RUM flere end 70 værker af kunstneren, hvis billedverden i en årrække udgik fra ”det smukke rum”, atelieret i Italien.
Jørgen Bobergs kunstsyn var livet igennem båret af troen på, at sindet og kunsten selv var en større inspirationskilde end den omgivende verden. Han udfordrede med sine magisk realistiske og senere surreelle værker både tidens og tidligere tiders kunstsyn for at give kunsten og kunstneren den frihed, som var nødvendig for at skabe relevante værker i en moderne verden.
Jørgen Bobergs tidligste værker fra 1960erne og 1970erne er magisk realistiske fabuleringer over kvinden og naturen, skildret i minutiøs detaljerigdom. I det senere værks surreelt orienterede billedverden, som Jørgen Boberg udviklede i ”det smukke rum” i Toscana, bliver temaer som kvinden, materialisme, erotik og natur udforsket i et møde mellem fotografisk præcision og malerisk fremmedgørelse.
Såvel de tidlige grafiske serier som de senere malerier kan opleves på udstillingen, som er blevet til i et tæt samarbejde med Rie Boberg, kunstnerens hustru og foretrukne model, og Peter Thomsen, Galleri 5000, Odense. Udstillingens mange værker er lånt fra familien og en række private samlere.
Til udstillingen udgives et illustreret katalog på 48 sider. Kataloget bringer tekster af forfatteren Thomas Boberg og instruktøren Simon Boberg, begge sønner af Jørgen Boberg, samt en samtale mellem Rie Boberg og kunstfaglig medarbejder i Kunstetagerne Anne Lie Stokbro. Kataloget forventes at udkomme i uge 41.
På ferniseringsdagen vil Jørgen Bobergs datter, skuespilleren Sarah Boberg fremføre Thomas og Simon Bobergs tekster ved et arrangement i umiddelbar forlængelse af ferniseringen. Alle er velkomne til begge arrangementer.
Kilde:
Kunstetagerne Hobro

Adresse
Kunstetagerne HobroSt. Torv
9500 Hobro

Åbningstider
Mandag: 9:00 - 18:00
Tirsdag: 9:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 9:00 - 18:00
Fredag: 9:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 13:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Fri entré