Visuel klarhed og præcision kendetegner Johanne Foss’ grafik. Vejen til de færdige værker vokser frem gennem arbejdet med at tegne, lave akvareller og male. Afsættet er ofte rejser til bl.a. Italien, Afrika, Mellemøsten eller Bornholm eller værker fra kunsthistorien.
Johanne Foss har gennem årene tilegnet sig et sprog hvor engagementet i de nære omgivelser eller de store vidder finder sin form i en stram, nøjagtig og også poetisk billedverden. Hun dokumenterer og fremviser facetter af de steder hvor hun har opholdt sig og hvor hun har siddet med sine papirer eller kobberplader og tegnet, og hvor hun har kontempleret et miljø, et stykker natur eller arkitekturen på det givne sted. Skønheden og ”det sande” er ledetråde og væsentlige faktorer i arbejdet med det enkelte værk og når Johanne Foss giver sig hen til det hun ser, opstår der på fladen et moment af evighed, en fastholdelse af nuet og en oplevelse af nærvær og samtidighed. På udstillingen viser hun værker fra ophold på San Cataldo, hvor bjergene, borgruiner, lyset og vejrets skiften er medspillere.
Johanne Foss besøgte klostret i Amalfi første gang i 1977 og er kommet der yderligere fem gange senest i 2024. Her på udstillingen viser hun farveblyantstegninger fra år 2000 suppleret med raderinger fra samme periode, men først og fremmest viser hun grafiske arbejder fra sit seneste ophold. Selv kalder hun rejserne til San Cataldo for en gammel kærlighed og tiden dernede, med tid og roen til fordybelse, det sociale liv og den storslåede natur, har været betydningsfuldt for hendes kunstneriske virke gennem årerne.

Kilde:
Banjo Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel
Banjo Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel