I Peter Larsen og Johanne Helga Heibergs dialog-show er tegningen i centrum – ikke bare som en endegyldig destination, men som en proces og en måde at forstå verden og nærme sig hinanden som kunstnere på.
En nat for et par år siden fik Peter Larsen et eksemplar af bogen Enheduanna stukket i hånden. Illustrationerne til det sumeriske landdigt skrevet af den første kvindelige forfatter, vi kender til, var kompromisløse sorte blæktegninger udarbejdet af Johanne Helga Heiberg. Den nat forsøgte Larsen at forstå og tilegne sig, hvad han så, ved at filtrere dem igennem sin egen kunstneriske farvemættede maskine. Til trods for, at de to kunstnere ikke kendte hinanden var kimen til en fælles dialogisk udstilling skabt.
Igennem to år har de to kunstner ping-ponget og tegnet sig igennem hinandens værker og æstetiske byggeklodser i en proces tilsat gavmilde håndfulde af fascination og nysgerrighed. Tegninger er blevet, indoptaget, splittet ad og sat sammen igen - fra den ene kunstner til den anden. Fællesnævneren har været ønsket om at forstå hinanden på et dybere plan igennem en proces, hvor begge kunstnere har genmalet, genskabt og bearbejdet hinandens værker. Begge kunstnere ser dette arbejde som en eviggyldig undersøgelse af, hvordan vi som mennesker kan tage noget ind, lade det bearbejde og sende det ud igen i en ny form.
Universal Drawing Appreciation Show bliver således en skabelon for kunstnerisk samskabelse: at slippe kontrollen, bryde med gamle vaner og æstetikker for på den måde at frigøre sig fra sig selv og gøre alting muligt. De to kunstnere har givet hinanden et "filter" at se både sig selv og deres praksis igennem, og det har givet en hidtil uopdaget plads til at trække på hinandens ideer og inspiration - at stjæle med arme og ben er ikke et problem, men snarere en hyldest til ideen om at normalisere det som alligevel allerede foregår – nemlig at planke helt vildt fra ens idoler. Er det på tide at sige ”Ud med geniet og ind med fællesskabet!”?
Hyldestshowet er blevet et vidnesbyrd på to tegne-praksisser der hver for sig står stærkt, men samtidig smelter sammen i et fælles tredje, hvor de to kunstnere, som ellers arbejder alene og isoleret giver slip og efterlader tanken om at man er herre over alt. Ved at give plads til hinanden er de lykkes med at åbne op for en ny måde at belyse og informere deres eget kunstneriske arbejde.
Kilde:
Format Artspace
Format Artspace