Johanne Skovbo Lasgaard: Dvale I Enge

Åbne og porøse membraner for verden, drømmetilstande og underbevidsthedens udefinerbare fornemmelser. Værkerne på udstillingen Dvale i Enge på M100 af Johanne Skovbo Lasgaard kredser om en personlig og kollektiv træthed, en opløsnings-tilstand eller opladnings-tilstand, afventende som dvalens substantielle egenskaber.

Dvale i Enge sammenkobler en menneskelig mental tilstand af udbrændthed og længsel efter langsommelighed med naturens biologiske årstidsbestemte vinterdvale. En naturlig indrettet biologisk rytme, vi som levende væsner modsætter os med et konstant arbejdstempo og produktivitet uanset årstid.

Med flydende overgange mellem krop og værk, sprog og rytme, taktilitet og tekst præsenterer Skovbo Lasgaard papirarbejder, relieffer og skulpturelle værker i blæk, gips, papir og epoxy, der som afstøbninger og aflejringer af hverdagslige objekter; vanddunke, badedyr og persienner, udflydende forlader det genkendelige mod en udefinerbar begrebsverden med simultane betydninger. Gennemgående stræber værkerne efter at være flere ting på flere steder og at være flere ting på én tid som flodens vand.

Johanne Skovbo Lasgaard peger med det flydende, vandige og blækket som materiale på det uadskillelige mellem kroppen og verden, som en del af samme absorberende og flydende materie. Det er sugende elementer, membraner, overflade og materie der konstant skifter plads. Det er vandet vi deler, der vandrer i kroppen og ud i havene. Ligger i lag i jorden, ligger i hudlagene. Kemiske stoffer som vi deler og som evigt vandrende, pfas, mikroplast, pesticider.

“Jeg bor på en naturgrund i et skovområde, der rummer brønde, som leverer vand til hele Storkøbenhavn. Dvale i Enge taler derfor også om meget af det skjulte under jorden, alt det vi ikke forholder os til men som er en del af os. Alt det vi deponerer og alt det vi indtager og optager. At vi som mennesker er i en flydende tilstand med den verden omkring os som vi kalder naturen. At vi er en sammenhængende masse”. (Lasgaard om titlen på udstillingen)

Dvale i Enge kredser om den transcendente og kropslige erfaring som afsæt for erkendelsens muligheder, hvor hvert værk er som digte, med materialet som et sprog af støv og væde, der i en udtørret dvaletilstand vibrerer til os, som en erindring om vores egen forbundethed med naturen.

Kilde: M100