Jonas Pihl: New Mythologies
24 sep - 22 okt 2021Jonas Pihls værker indeholder elementer af abstraktion og tilfældighed kombineret med præcist malede skift i perspektiv. Desuden er hvert maleri fyldt med eventyrlige komponenter og symboler, som bygger bro mellem det velkendte og det ukendte, det tilfældige og det kontrollerede, eller med større ord – Kaos og Kosmos. Brugen af det rå hørlærred i alle […]
Jonas Pihls værker indeholder elementer af abstraktion og tilfældighed kombineret med præcist malede skift i perspektiv. Desuden er hvert maleri fyldt med eventyrlige komponenter og symboler, som bygger bro mellem det velkendte og det ukendte, det tilfældige og det kontrollerede, eller med større ord – Kaos og Kosmos. Brugen af det rå hørlærred i alle […]
Jonas Pihls værker indeholder elementer af abstraktion og tilfældighed kombineret med præcist malede skift i perspektiv. Desuden er hvert maleri fyldt med eventyrlige komponenter og symboler, som bygger bro mellem det velkendte og det ukendte, det tilfældige og det kontrollerede, eller med større ord – Kaos og Kosmos.
Brugen af det rå hørlærred i alle de nye billeder skaber en raffineret baggrund for alt det, der foregår på hvert billede. Akrylmalingen, der visse steder hældes eller dryppes på lærredet, skaber et element af tilfældighed, hvor det er tyngdekraften og naturens turbulens, der leder malingen. Gentagelsen af denne handling skaber et mønster, som bliver et grundlæggende element i maleriet – og det er kun begyndelsen. Malingens mønstre bliver mødt af geometriske former: Cirkler, trekanter og kvadrater, som giver en skarp kontrast til den udflydende maling. Ydermere tilføjes på én gang fremmede og alligevel genkendelige elementer og figurer fra den dybtliggende ursump af folklore og mytologi, som tager én i hånden ind i universet.
Værkerne i udstillingen, NEW MYTHOLOGIES, peger frem mod sci-fi-agtige formverdener og virtuelle rum, som samtidig trækker tråde tilbage til vores fælles, grundlæggende mytologier og folklore, som skaber et dobbelttydigt univers, som beskueren kan træde ind i. Udstillingen skaber alternative verdener, beskueren kan dykke ind i midt i vores konstant foranderlige, nutidige verden. Værkernes dualisme hidrører fra den opfattelse, at to tilsyneladende modstridende poler kan smelte sammen i en dialog om noget tredje og højere i stedet for netop at strides.
Kilde: Galleri Christoffer Egelund.
1260 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 15:00 - 18:00
Torsdag: 15:00 - 18:00
Fredag: 15:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket