Ugens Kunstner: Jonas Pihl

Billedkunstner Jonas Pihl er kendt for sine fantasifulde og detaljerede malerier, der ofte blander det todimensionelle og det tredimensionelle, og gennem perspektiviske forskydninger og eventyrlige elementer bygger broer mellem denne verden og “Det Andet” – en brobygning han også manifesterer som organist i syrerockorkestrene Elevatorfører og Vilde Græs, som turbanklædt, kosmisk viderebringer af gode vibrationer.

Jonas Pihl (f. 1978) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2008, og er aktuel med soloudstillingen New Mythologies på Galleri Christoffer Egelund samt det 80 m2 store maleri, Climb On Through, der er installeret på Kunsthal Aarhus som en del af udstillingen Go Extreme.

Sidstnævnte maleri fungerer samtidig som en klatrevæg, hvor publikum kan klatre rundt i det maleriske univers, der både buler ud som reelt objekt i verden – med ekstreme udfordringer for den kravlende krop – og samtidig synes at suge den kravlende ind i trompe l´oeil-ormehuller med adgang til en ukendt “anden side”.

Værket konkretiserer interaktionen mellem værk og beskuer, samt dualismen imellem det reelle rum og den optiske illusion om rum, som både trækker tråde til renæssancens idé om billedet som “et vindue til verden” og nutidens bevidsthed om billedet som et “objekt i verden”.

Grænserne for hvad der er teknisk muligt udfordres og skubbes når Pihl maler på tredimensionelle flader, der buler ud ligesom klatrevæggen – eller værket Wormholes, der er installeret ved metrostationen i Kastrup Lufthavn – eller runder om hjørner i uoverskuelige størrelsesforhold som i Tvillingerne på to tvillingesiloer i Aalborg.

Møde mellem makro- og mikrokosmos

Allerede som 9-årig fik Jonas Pihl en oplevelse af, at virkeligheden ikke er, hvad den giver sig ud for at være, og siden har han følt sig som en tilskuer, der står lidt på afstand og analyserende kigger ind på – eller bagom – virkeligheden, som en anden Dorothy fra The Wizard of Oz, der kigger bag gardinet og ser, at der er flere betydningslag bagved.

Pihl er opvokset i et sjællandsk landsbysamfund, hvor der ikke var mange, der tegnede og malede og filosoferede over sammenhængene mellem mikro- og makrokosmos – og han brugte et år i sjette klasse på sirligt at klippe billeder ud til en kæmpe collage, der senere skulle lægge grunden til idéen om, at “få det hele med”, og samtidig skabe ro i kompositionen.

Der var brug for ro i et følsomt sind med mange tanker om livet og de indre psykologiske landskaber og visioner, der kom væltende i en lind strøm, så fantasi og virkelighed let smeltede sammen – og her blev malerierne end uundværlig ventil.

Dualismen som omdrejningspunkt

Dualismen er et gennemgående tema hos Jonas Pihl: Det dualistiske forhold mellem ’Det tilfældige’ og ’Det styrede’ eller i større termer: ’Kaos og Kosmos’ – og dér hvor de mødes og smelter sammen til en enhed.

’Det tilfældige’ repræsenteres materielt af malingen, der til at begynde med sommetider hældes eller dryppes på det todimensionelle lærred, så der opstår turbulente mønstre, der fremmaner forestillinger om kaosteori, materiens fraktale systemer og Fibonaccisekvensen, der binder stort og småt sammen i universet.

Dette modsvares af ’Det styrede’ i form af pertentligt opmalede figurationer, der taler om kosmisk orden og æterisk narration som kontrast til det materielle kaos. Figurationerne skaber et spændingsfelt mellem de to modsætninger og for Pihl er udfordringen skabe balance i det kaotisk detaljerede, så noget tredje og ukendt opstår og kan lede til “Det Andet”.

Det bevidste og det ubevidste

I Pihls maleriske proces forgrener hver kunstnerisk beslutning sig i nye valgmuligheder, hvor han sjældent på forhånd ved, hvor det ender. For Pihl er det et meget bevidst valg, at der ikke er dette på forhånd fastlåste mål, som kan skygge for vigtige indfald under processen med maleriet. Filosofien er ifølge Pihl “Go with the flow”: At være et renset værktøj til tjeneste for “Det Andet”, der flyder et uvist sted fra, men ikke et i flow, hvori man mister sig selv. Det handler netop i høj grad om bevidste valg hele tiden.

Denne paradoksale modsætning mellem den bevidste skarphed og det ubevidste, bløde flow skaber en anden, dualistisk spænding i Jonas Pihls værker.

Optagetheden af det dualistiske bunder i en ide om, at to tilsyneladende modstridende poler – snarere end at strides – måske kan smelte sammen i en dialog om noget tredje. Gennem billedernes dobbelttydighed – og idéen om, at verden formes i billeder igennem den enkeltes sanseapparat – foreslås den ydmyge erkendelse, at Universet ikke er fuld af absolutter, men snarere er mangefacetteret og kræver bevidsthedens åbenhed.

Mellem økologiske naturtilstande og spacy sci-fi-solopgange

I den nye serie malerier til soloudstillingen New Mythologies i Galleri Christoffer Egelund, præsenterer Jonas Pihl nye teknikker, hvor han med transparent tusch – der normalt er beregnet til papir – tegner direkte på limpræpareret hørlærred, som farverne derfor “bløder” lidt ud i og bliver en del af vævningen. Kollegaen Julie Nord udtalte, at det ”nærmest ligner vævede billeder”.

På denne måde skabes en ny, “varm” formalisme, hvor skarpheden udfordres og det bløde flow træder frem i et nærmest “økologisk” udtryk – et udtryk, der også afspejler en større ro og tilbagevenden til naturen og noget mere oprindeligt.

Samtidig peger malerierne frem mod science fiction-agtige figurationer og virtuelle rum, der skaber nye mytologier og alternative verdener, beskueren kan træde ind i.

På denne måde trækker malerierne vævede tråde tilbage til de oprindelige mytologier og frem mod en lysende fremtidsvision i de mange spacy solopgange.

Se portfolio nedenfor