Judith Hopf: OUT

Anbefalet under Det skal du se! uge 19
Hvordan påvirker hverdagsting, arkitektur og teknologi menneskekroppen og vores adfærd og relationer? Det undersøger den Berlin-baserede kunstner Judith Hopf i sin kunst, hvor humor også spiller en stor rolle. ”Kunst må ikke blive for alvorlig”, siger hun. Fra 10. maj udstiller Judith Hopf i x-rummet på Statens Museum for Kunst.

Hopf bruger ofte humoren i sine værker, hvor den sniger sig ind som en afvæbnende faktor i den kritiske refleksion, som kendetegner hendes praksis. For tingene er sjældent så enkle som, man tror. Det samme gælder titlen på hendes udstilling i x-rummet på SMK: OUT.

Spadserende arkitektur
”’Out’ er et interessant ord, fordi det både kan forstås positivt og negativt. På den ene side er det fx et mareridt at være ’out’ i modeverdenen – og det samme gælder jo i kunstverdenen. Ingen har lyst til at være ’out’! På den anden side: Hvis man fx ikke ’kommer ud’ med sine politiske ideer eller sin seksuelle observans, bliver man ikke frisat som menneske. Der er derfor også noget meget positivt over ordet ’out’”, forklarer Judith Hopf. Hun interesserer sig for det marginaliserede, det som falder uden for normen og bevæger sig i periferien. Fra denne udkantsposition udfordrer hendes værker det forventede og det konforme.

Med på udstillingen er også et videoværk, som har lagt navn til udstillingen. I videoen refererer Hopf til den amerikanske arkitekt John Hejduk. I 1980’erne forslog Hejduk opførslen af en ny bydel langs Friedrichstrasse på den vestlige side af Berlinmuren: Berlin Masque. Projektet blev ikke realiseret, men i 1988 fik Hejduk i stedet opført et fragment af den oprindelige plan i Kreuzberg i form af den markante postmodernistiske bygning Kreuzberg-tårnet og sidebygninger.

Sidebygningernes facader ligner ansigter eller masker, hvor vinduerne er øjne skærmet af øjenlåg i form af markiser. I første omgang tror man, Hopf har filmet den faktiske bygning i Berlin. Men da huset i et senere klip bevæger sig, viser det sig, at der er tale om en formindsket mock-up, der bæres som et kostume af en person og spadserer ud ad billedet. Hendes inspirationskilde har fået et twist, men ligesom Hejduk er Hopf dybt optaget af det urbane rum som en levende organisme, der påvirker og regulerer vores fællesskab.

Når menneske og teknologi smelter sammen
I skulpturserien (Untitled) Laptop Men oser skulpturernes bøjede pladestål af industriel funktionalitet og henviser umiddelbart til 1960’ernes minimalistiske skulptur, der havde en forkærlighed for netop industrielt fremstillede materialer og ikke-figurative former. Hopfs skulpturer ligner deres abstrakte forgængere, men ved nærmere eftersyn viser hendes skulpturer sig at forestille siddende, oprejste og liggende menneskefigurer, der er vokset sammen med deres bærbare computere, der balancerer på deres maver, bryst eller knæ. Hopf ser nysgerrigt og kritisk på den påvirkning, som teknologi har på menneskekroppen – fx hvordan laptoppen nærmest er blevet en protese, som vi har fået et afhængighedsforhold til. For hvilken betydning har det for mennesket som individ, og hvordan har det indvirket på den måde, vi interagerer med hinanden?

Udstillingen er produceret i samarbejde med KW Institute for Contemporary Art, Berlin.

Kilde: SMK – Statens Museum for Kunst